Emil Martesen
Anthropic har bygget et usynligt spor ind i alt hvad Claude skriver.
Bruger du Claude til at skrive mails, opgaver eller rapporter, ligger der nu et statistisk mønster gemt i teksten, som senere kan afsløre at et AI-værktøj har været i spil. Vandmærket er lagt ind af Anthropic selv og gælder alle nye Claude-modeller.
Anthropic bekræfter i en officiel forklaring fra 14. august, at systemet er en variant af Google DeepMinds SynthID-Text-metode og virker ved at styre modellens valg mellem ord, der betyder omtrent det samme. Vandmærket kan aflæses med en nøgle, men er usynligt for læseren.
Sådan gemmer vandmærket sig i ordene
Når Claude genererer en sætning, står den ofte over for flere ord, der ville passe lige godt. Skal en overskyet dag beskrives som “grå” eller “overskyet”? For læseren er det ligegyldigt, men Anthropic bruger den slags valg til at plante et mønster.
“Watermarking uses low-stakes choices like these, which occur many times over a piece of generated text, to leave a pattern in Claude’s responses,” skriver virksomheden. På dansk: vandmærkningen bruger den slags små valg, som optræder mange gange i en tekst, til at efterlade et mønster i Claudes svar.
Selskabet sammenligner det med at spille Monopoly ved at bruge cifre fra pi i stedet for at slå med en terning. Trækkene ser tilfældige ud, men rækkefølgen kan bekræftes bagefter, hvis man kender nøglen.
Hvornår vandmærket ikke virker
Metoden har flere blinde vinkler, som Anthropic selv oplister. På ren fakta-tekst, hvor der ikke er et reelt valg mellem synonymer, bliver mønstret svagt eller helt fraværende. Det samme gælder kode, “which in very many cases has to be exact”, som selskabet skriver, kode kræver præcis syntaks og efterlader derfor kun lidt plads til vandmærkning.
Korte tekster er også et problem. “Detecting a watermark also doesn’t work well on small samples,” oplyser Anthropic i sin forklaring. Jo længere teksten er, jo mere pålideligt kan mønstret læses.
Redigering slider på sporet, men slår det ikke nødvendigvis ud. Lettere ændringer overlever typisk, oplyser selskabet til TechCrunch, mens “a complete rewrite where every word is replaced” fjerner vandmærket helt.
EU-lovgivning tvinger AI-branchen til at markere output
Baggrunden for udrulningen er EU’s AI Act. Artikel 50 kræver, at systemer, der genererer syntetisk indhold, mærker deres output som kunstigt skabt, og transparens-forpligtelserne trådte i kraft 2. august 2026. Overtrædelser kan koste op til 15 millioner euro (cirka 112 millioner kroner) eller 3 procent af den globale årsomsætning.
Anthropic har valgt at rulle vandmærket ud globalt, ikke kun for europæiske brugere. “Claude models launched on or after August 2, 2026 support marking at launch. We’re also working to add marking support to Claude models released before that date,” oplyser selskabet. Ældre modeller får altså vandmærket eftermonteret over de kommende måneder.
Det gælder på tværs af Anthropics produkter, Claude-appen, API’en og Claude Code, og også når Claude bruges via AWS, Google Cloud og Microsoft Foundry.
Hvad det betyder, hvis du bruger Claude professionelt
Bruger du Claude til at skrive dele af en rapport, en ansøgning eller en artikel, følger vandmærket med, når teksten kopieres videre. Anthropic beskriver det sådan, at “the watermark is part of the text, it will travel with the text when it’s copied and pasted elsewhere, and may persist through some editing”.
Foreløbig er der ingen offentligt tilgængelig måde at aflæse mærket på. Anthropic skriver, at “we will soon be offering a watermark detection API”, men uden konkret dato. Indtil den ligger klar, er det Anthropic selv, der sidder med nøglen, og dermed med muligheden for at afgøre, om et stykke tekst er kommet ud af Claude.
