Emil Martesen
Fristen for at give bude og chauffører hos Wolt, Uber og Bolt bedre vilkår udløber om fire måneder.
Fra den 2. december 2026 skal alle EU-lande have skrevet et nyt platformsdirektiv ind i national lov. Det betyder skarpere krav til, hvordan tjenester som Wolt, Uber Eats og Bolt behandler deres kurerer og chauffører, og reglerne kan i sidste ende ramme prisen på både en fredagspizza og en tur fra byen.
Direktivet indfører en formodning om, at en platformsarbejder er lønmodtager, hvis platformen reelt styrer og kontrollerer arbejdet. Det vender bevisbyrden om, så det bliver platformen selv, der skal godtgøre, at en kurer eller chauffør er selvstændig og ikke ansat.
Højere lønomkostninger kan smitte af
Ved siden af den nye status følger en række krav om algoritmeledelse. Platforme må ikke længere lade en algoritme alene stå for fyringer eller kontospærringer, og de skal give både myndigheder og medarbejdere indsigt i, hvordan de automatiserede systemer fordeler ture, sætter priser og bedømmer den enkelte kurer.
Kombinationen af flere ansatte og skrappere krav til algoritme-transparens ventes at presse driftsomkostningerne op hos platformene, og en del af den regning kan ende hos forbrugerne som højere gebyrer eller dyrere ture. Hvor meget, afhænger af konkurrencesituationen og af, hvordan hvert enkelt EU-land vælger at skrue direktivet sammen nationalt.
Direktivet handler om et marked, der er vokset hastigt. Da EU-Kommissionen fremlagde forslaget, arbejdede omkring 28 millioner personer på digitale platforme i Europa, et tal der ventes at nå 43 millioner i 2025.
Danmark har endnu ikke landet modellen
I Danmark har debatten om, hvordan reglerne skal passes ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, kørt siden vedtagelsen. Ved den politiske godkendelse i marts 2024 sagde daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet, at en formodningsregel skal sikre, at “de platformsarbejdere, der reelt er lønmodtagere, også får glæde af de rettigheder”.
Fagbevægelsen har været på pletten fra start. Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Flemming H. Grønsund sagde ved vedtagelsen, at “ingen skal styres eller fyres af en app”, ifølge FH.
Skatterådet konkluderede i 2022, at et Wolt-bud reelt var lønmodtager og ikke selvstændig, mens Uber Eats fastholder, at deres kurerer er selvstændige. Netop den grænse er kernen i det, direktivet skal rydde op i, og den bliver særligt aktuel efter Uber Eats’ danske lancering i april 2026, hvor konkurrencen om buddene og priserne skruede yderligere op.
Frankrig halter bagefter, og Danmark er ikke i mål
Kigger man ud over Danmarks grænser, er det langt fra alle lande, der er klar til deadline. I Frankrig er der endnu ikke fremsat et lovforslag om at implementere direktivet, og en gruppe parlamentarikere fremlagde den 3. juli 2026 deres eget udspil for at presse regeringen. Spanien har med sin såkaldte Riders’ Law allerede en lovgivning, der ligger tæt på direktivets ånd, mens Belgien og Portugal er langt fremme.
For danske brugere af Wolt, Uber Eats og Bolt betyder det, at der ikke i dag ligger et færdigt dansk regelsæt at pege på. Kommer omklassificeringen af kurerer til at ske i stor stil, vil platformene skulle betale feriepenge, pension og sygdomsdækning, og det er den type omkostninger, der historisk har været sværest at holde uden for slutprisen. Om det bliver til få kroner ekstra i leveringsgebyr eller en større ændring af hele modellen med gebyrer og minimumsordrer, afhænger af de politiske valg, der skal træffes i Folketinget inden 2. december.
