Jesper Bengtson
En amerikansk økonom har gennemgået data fra over 167.000 børn – og finder intet bevis for at forbuddene virker.
Bare uger før Danmark fra det kommende skoleår 2026/2027 gør folkeskolen mobilfri, lander et nyt forskningspapir der stiller spørgsmålstegn ved hele præmissen. Økonom Henry Saffer har gennemgået data fra mere end 167.000 amerikanske børn i alderen 11 til 17 år og finder ingen klar dokumentation for, at skolemobilforbud reducerer skærmtid eller forbedrer psykisk trivsel.
Studiet blev offentliggjort i maj 2026 af National Bureau of Economic Research (NBER) og er det første, der forsøger at måle den kausale effekt af mobilforbud i skoler på tværs af amerikanske delstater.
Ingen målbar effekt på trivsel
Saffer brugte en metode kaldet syntetisk difference-in-difference, hvor delstater med forbud sammenlignes med en statistisk konstrueret kontrolgruppe, der matcher udviklingen før forbuddet. Datagrundlaget er National Survey of Children’s Health fra 2016 til 2024.
Konklusionen er nøgtern: mål for koncentration, emotionel ro, nysgerrighed, evne til at lave lektier og at få venner viste ingen meningsfuld forbedring efter, at forbuddene trådte i kraft. Både skærmtid og trivselsindikatorer bevægede sig i stort set parallelle spor i delstater med og uden forbud, oplyser Saffer i sit papir.
En mulig forklaring, som forskeren selv fremhæver, er at teenagere blot forskyder deres telefonbrug til aftener og weekender, rapporterer nyhedsmediet Devdiscourse.
Bredere indsats efterlyses
Saffer peger på, at ungdommens mentale kriser er drevet af mange faktorer på én gang. Akademisk pres, økonomisk usikkerhed, familieforhold og begrænset adgang til psykologhjælp spiller ind, og telefonen alene bærer ikke hele ansvaret. Nogle sårbare unge bruger endda de digitale rum til at finde støtte og fællesskab, de ikke har omkring sig i det fysiske liv.
I stedet for et enkelt forbud anbefaler forskeren en bredere pakke: bedre mental sundhedsstøtte i skolerne, undervisning i digital dannelse, træning i følelsesmæssig modstandskraft og skarpere regulering af de sociale medier selv.
Forfatteren understreger dog, at resultaterne er tidlige. Kun tre amerikanske delstater havde på analysetidspunktet data efter deres forbud trådte i kraft, og der er brug for flere år med data, før man kan drage endelige konklusioner.
Timingen rammer den danske debat
I Danmark vedtog et bredt flertal i Folketinget i september 2025 en aftale om, at alle folkeskoler og fritidstilbud skal være mobilfrie fra skoleåret 2026/2027, oplyser Center for Digital Dannelse. Kravet gælder fra børnehaveklassen til og med 10. klasse, mens det for SFO og fritidsklubber dækker til og med 3. klasse.
Begrundelsen fra regeringen har været, at telefonerne skaber uro og stress i børnenes hverdag og forstyrrer læring og fællesskab.
Danmark er langtfra alene. Portugal har netop udvidet sit mobilforbud til at gælde helt op til 9. klasse, og over 26 amerikanske delstater har vedtaget lignende regler. Den bølge af politiske beslutninger er præcis den, det nye NBER-studie sætter et forsigtigt, men tydeligt spørgsmålstegn ved.
Sources: – [NBER Working Paper 35181](https://www.nber.org/papers/w35181) – [Devdiscourse](https://www.devdiscourse.com/article/health/3903635-teen-mental-health-crisis-may-need-more-than-school-smartphone-bans-study)
