Morten Lyhne Petersen
Amerikanske forskere satte en AI-drevet touchskærm ud i Costa Ricas regnskov, og de vilde kapuciner fandt hurtigt ud af, at et fingertryk gav tørret banan.
Systemet hedder CapuchinAI 1.0 og er udviklet af forskere fra Emory University og Georgia Institute of Technology. Det består af en robust trækasse på cirka en halv meter i højden med indbygget touchskærm, kamera, en lille Raspberry Pi-computer og en motoriseret fødedispenser.
Kassen blev sat ud i Taboga Forest Reserve, hvor to grupper hvidhovedede kapuciner har vænnet sig til at have forskere i nærheden. I løbet af pilotforsøget interagerede 16 aber med skærmen. Ti lærte at udløse en belønning ved at trykke, og otte af dem opbyggede en stabil forståelse af, at skærmtryk gav tørret banan, oplyser Emory University i en pressemeddelelse fra 29. juli 2026.
En abe med en stor tryne gik forrest
Den første abe, der knækkede koden, var en stor han ved navn Trompudo, som betyder “stor tryne” på spansk. Hans læringsforløb overraskede forskerne.
“Det var næsten som om, man kunne se ham indse: ‘Nå, det er det, man skal, trykke på skærmen’,” fortæller førsteforfatter Federico Sánchez Vargas, ph.d.-studerende ved Emory, til Neuroscience News.
Ikke alle aber løste opgaven ens. Nogle brugte fingrene, andre kyssede skærmen med læberne for at få dispenseren til at udløse banan. Aber, der var lidt langsommere til at gå til stationen, observerede først artsfællerne og kopierede derefter adfærden.
Ansigtsgenkendelse skal sikre, at alle får en chance
Det centrale ved projektet er ikke selve touchskærmen, men den kunstige intelligens, der styrer den. Ved hver interaktion identificerer systemet den enkelte abe via ansigtsgenkendelse baseret på YOLO-arkitekturen, som er en algoritme udviklet til realtids-objektgenkendelse.
Modellen opnåede en præcision på 97 procent, når den skulle skelne individuelle kapuciner fra hinanden. Det giver forskerne mulighed for at tilpasse opgaven til den enkelte abe og forhindrer samtidig, at dominerende individer monopoliserer stationen og løber med al maden.
Belønningerne er tørrede banan-stykker, og softwaren er skrevet i Python. Ansigtsmodellen er udviklet af Jacob Abernethy, lektor ved Georgia Tech, i samarbejde med Emorys antropologi-afdeling.
Formålet: at flytte kognitionsforskning ud i skoven
Motivationen er ifølge seniorforsker Marcela Benítez, lektor i antropologi ved Emory, at få de kognitive forsøg ud af laboratoriet.
“Primathjernen udviklede sig ikke i et laboratorium, den udviklede sig i komplekse, konkurrenceprægede miljøer,” siger hun ifølge Emorys pressemeddelelse. Alligevel er kognition hos primater sjældent studeret i naturen, fordi den eksperimentelle kontrol er svær at opretholde i uforudsigelige omgivelser.
Studiet er beskrevet i tidsskriftet American Journal of Primatology med DOI 10.1002/ajp.70194 og lå oprindeligt som preprint på bioRxiv fra november 2025.
Forskerne understreger, at CapuchinAI 1.0 kun er et første skridt. Håbet er, at samme type feltstation kan sættes op ved andre primatarter, så adfærd og læring kan måles direkte i deres naturlige levesteder i stedet for gennem observation alene.
