Morten Lyhne Petersen
Ny forskning viser at hyppig emoji-brug ikke er tegn på umodenhed, men et forsøg på at genskabe de nuancer, tekst alene ikke kan bære.
Bliver du drillet med, at dine beskeder er fulde af smileys og hjerter, kan du med god samvittighed skrive tilbage. Psykologisk forskning peger nemlig på, at emojis fungerer som følelsesmæssige stedfortrædere for de ansigtsudtryk, gestik og tonefald, der forsvinder, når vi kommunikerer på skrift.
Konklusionen kommer fra flere års studier af, hvordan hjernen og modtageren reagerer på små ikoner i chats og mails. Og fordommen om, at emoji-flittige afsendere er barnlige, holder ikke, når man ser på data.
Fungerer på niveau med rigtige ansigter
Et af de mest citerede studier stammer fra Ulm Universitet i Tyskland, hvor forskerne Brigitte Fischer og Cornelia Herbert testede, hvordan 83 forsøgspersoner reagerede på henholdsvis emojis, gammeldags emoticons (som “:)” og “:(“) og fotos af menneskeansigter.
Resultatet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology i april 2021. Emojis lå i samme klasse som rigtige ansigtsudtryk, når det handlede om at formidle en klar følelse, og lå markant over de gamle tegnsætnings-smileys.
Forskerne konkluderer, at emojis og ansigter er “ret gode til at repræsentere de tilknyttede følelser og dermed også til at reducere tvetydighed” i digital kommunikation. Med andre ord: en smiley bag en besked er ikke pynt, men information, der forhindrer modtageren i at læse noget forkert ind i teksten.
Betydningen skifter fra person til person
Emoji-sproget er dog ikke universelt. Et andet studie fra Kent State University i Ohio bad 129 unge voksne beskrive, hvad 105 almindelige emojis betød for dem. Spredningen i, hvordan de samme ikoner blev opfattet følelsesmæssigt, var betydelig, og hele skalaen fra meget negativ til meget positiv blev brugt, viser undersøgelsen, der også er publiceret i Frontiers in Psychology i 2021.
Forfatterne Christopher Was og Phillip Hamrick fandt en median-vurdering af følelsesladningen på 3 på en skala fra 1 til 5, altså midt imellem positivt og negativt, med stor spredning fra emoji til emoji.
Det forklarer, hvorfor de samme fem tegn kan skabe misforståelser mellem generationer, kolleger og partnere. Modtageren udfylder selv de tomme felter, og der kan let opstå friktion, hvis afsender og modtager tolker samme ikon forskelligt.
Jobbet er stadig en faldgrube
På arbejdspladsen skal man dog vælge sine emojis med omhu. Et nyt studie fra University of Ottawa, publiceret i tidsskriftet Collabra: Psychology i april, testede med 243 voksne, hvordan beskeder med og uden emojis blev opfattet i en professionel kontekst.
Forskeren Erin Leigh Courtice fandt, at beskeder helt uden emojis fik de højeste karakterer for kompetence og passende tone. Positive emojis skadede ikke, hvis de matchede en positiv eller neutral besked, men at klistre en glad smiley på dårlige nyheder trak kompetencen ned. “Match, maskér ikke. En positiv emoji sat på en positiv eller neutral besked er fint, men at bruge den til at sukre dårlige nyheder kan skade opfattelsen af kompetence”, lyder Courtices konklusion ifølge phys.org.
Studiet viste også, at negative emojis fra kvindelige afsendere blev bedømt lidt hårdere af andre kvinder end af mænd, uden at det ændrede vurderingen af kompetence markant.
Match tonen, så holder du kritikerne stangen
Konklusionen fra de tre studier tegner samlet et billede, der går på tværs af den udbredte fordom. Emoji-brug er ikke i sig selv et signal om umodenhed, men et forsøg på at kompensere for det, som skrift ikke kan levere.
Faldgruben ligger i uoverensstemmelsen. En glad smiley på en dårlig besked ligner enten sarkasme eller ligegyldighed, og i en arbejdsmail kan det koste dig troværdighed. På samme måde kan en tvetydig emoji i en privat samtale skabe unødig usikkerhed hos modtageren.
Tommelfingerreglen fra forskningen er enkel: brug emojis, når de matcher det, du gerne vil sige, og undlad dem, når du er i tvivl. Så er du hverken barnlig eller kold, men blot en, der bruger sit sprog fuldt ud.
