Morten Lyhne Petersen
En stationær gaming-PC med skærm bruger typisk mellem 300 og 500 watt, og det kan sende elregningen op med over 1.500 kroner om året.
Regner du de watt-tal om til kroner ved dagens elpriser, koster to timers gaming om aftenen på en middel-PC omkring 65-80 kroner ekstra på månedsregningen. Skifter du til en PlayStation 5, falder tallet til cirka en tredjedel, og på en Nintendo Switch er beløbet nede omkring en tiendedel.
Forskellen ligger i, hvor meget hardware skal arbejde for at levere billedet. En moderne gaming-PC med kraftigt grafikkort trækker langt mere fra stikkontakten end en konsol, der er bygget til fast strømbudget.
Sådan regner du dit forbrug ud
Energistyrelsen oplyser, at en stationær gamer-computer typisk bruger strøm for over 1.500 kroner om året ved fire timers daglig brug. Det er næsten 25 gange mere end en tablet.
Regnestykket er enkelt: watt gange timer giver forbrug i wattimer, som du deler med 1.000 for at få kWh. En PC på 400 watt, der kører i to timer, bruger altså 0,8 kWh.
Multiplicerer du det med 30 dage, får du 24 kWh om måneden. Ved en samlet elpris på cirka 2,72 kroner per kWh – inklusive tarif, elafgift og moms, som var niveauet i juni 2026 ifølge Elberegner – lander det på cirka 65 kroner om måneden.
Kører grafikkortet for fulde gardiner på 500 watt, ryger regningen op i omegnen af 82 kroner.
PlayStation og Switch trækker langt mindre
En PlayStation 5 bruger 200-220 watt under intensive gaming-sessioner og falder til 45-50 watt i menuer. Står den i den almindelige hviletilstand, sluger den kun 0,3-0,4 watt. To timers daglig gaming på PS5 svarer dermed til cirka 12 kWh om måneden, eller omkring 33 kroner.
Nintendo Switch ligger i en helt anden liga. Docken leverer 18 watt til konsollen, når der spilles på tv, og endnu mindre i håndholdt tilstand. To timers dagligt spil i en måned ender på cirka 1 kWh og lander dermed under 3 kroner på regningen.
Forskellen kan lyde teoretisk, men på årsbasis er der pludselig tale om knap 1.000 kroner mellem den tunge gaming-PC og en Nintendo Switch.
Hvor forsvinder strømmen hen?
Det er sjældent selve computeren, der er den store synder alene. Skærmen tæller også, og et 27- eller 32-tommers gaming-display kan lægge yderligere 30-60 watt oveni.
Dertil kommer randudstyr som RGB-belysning, aktive højtalere, headset-basestationer og opladere, som alle bidrager til det samlede træk. Meget af det står tændt, også når der ikke bliver spillet.
Energistyrelsen advarer om, at standby-forbrug kan udgøre op til 10 procent af en husstands samlede elforbrug, og at man kan spare op mod 1.000 kroner om året alene ved at slukke helt for apparater i stedet for at lade dem stå på standby.
Sådan skærer du regningen ned uden at miste ydeevne
Den nemmeste besparelse ligger i at slukke maskinen efter brug frem for at lade den stå tændt eller i standby hele natten. En elspareskinne til gaming-hjørnet betaler sig typisk ind i løbet af det første år.
En anden håndsrækning er at aktivere strømbesparelses-profiler i grafikkortets driver og sætte skærmen til at gå i dvale efter få minutter uden aktivitet. Mange spillere har også fået øjnene op for at begrænse billedhastigheden i menuer og mindre krævende spil, hvor 240 billeder i sekundet ikke tilfører noget mærkbart.
For dem der vil have styr på det præcise forbrug, findes gratis apps der viser hvad hvert apparat i hjemmet koster i strøm. Kombineret med en smart stikkontakt eller en billig watt-måler bliver det tydeligt, hvor de reelle strømslugere står.
