Jesper Bengtson
Skimming af betalingskort ved hæveautomater rammer stadig danskere, især i ferielandene, og tegnene er ofte små nok til at overse.
Kriminelle monterer bittesmå enheder på hæveautomaten, der aflæser kortets magnetstribe og filmer din pinkode, mens du står og hæver. Tre subtile tegn kan afsløre svindlen inden pengene ryger, og du kan tjekke dem selv på 20 sekunder.
Metoden hedder skimming og bygger på, at du ikke bemærker noget mistænkeligt før du er kørt videre. Derfor gælder det om at vide hvad du skal se efter, både før du sætter kortet i, og når du kommer hjem fra ferie.
Tegn 1: Kortlæseren eller tastaturet sidder løst
Det første og vigtigste tegn er en automat, hvor noget kan bevæges. Ægte dele på en hæveautomat sidder bomfast, mens et påmonteret skimming-udstyr ofte kun er klikket eller klæbet ovenpå.
Du kan tjekke det med to enkle greb: prøv at bevæge pin-tastaturet, og prøv derefter at rykke i den plastikkant, der sidder rundt om sprækken, hvor du putter kortet ind. Sidder noget løst, skævt eller virker det tykkere end normalt, skal du gå videre til den næste automat og gerne underrette banken.
Tegn 2: Et lille kamera peger på tastaturet
Kortnummeret alene er ikke nok for svindlerne. De skal også have din pinkode, og den kan de kun få ved at filme fingrene, når du taster den ind.
Derfor kan der være monteret et pinhole-kamera i en list ovenover tastaturet, i en falsk brochureholder eller i en lille sort dims, der ikke ser ud til at høre til. TV2 Fyn har tidligere beskrevet, hvordan et skjult kamera samtidig optog pinkoden, mens en skimmer aflæste magnetstriben. Det mest effektive modtræk er lavteknologisk: hold den frie hånd som et lille tag hen over tastaturet, mens du taster koden.
Tegn 3: Små ukendte transaktioner efter turen
Det tredje tegn ser du først, når pengene begynder at rulle. Svindlerne prøver ofte kortet af med ganske små beløb, tit i et andet land, for at teste om det virker, før de tømmer kontoen for alvor.
Derfor er det værd at kigge kontoen igennem i dagene og ugerne efter en ferie. Mange banker har en indstilling i mobilbanken, der pinger dig ved hver transaktion, så et uventet træk på 12 kroner fra en tankstation i Rumænien lyser op med det samme.
Særlig risiko i Sydeuropa
Danskere er storforbrugere af hæveautomater, når ferien går sydpå, og netop ferielandene er blandt de mest udsatte for skimming. Udenrigsministeriets rejsevejledning for Spanien råder direkte til, at man bør undgå at bruge en automat, hvis der er noget mistænkeligt i nærheden eller andre står for tæt på, fordi der kan være risiko for kreditkortsvindel eller røveri.
Vælg så vidt muligt automater inde i en bankfilial eller i et bemandet indkøbscenter frem for fritstående maskiner på gaden. Overvågningen er bedre, og svindlere skal bruge mere tid uforstyrret for at montere deres udstyr.
Sådan reagerer du, hvis det allerede er sket
Opdager du en ukendt hævning, skal du spærre kortet med det samme via din mobil- eller netbank. Danske Bank oplyser, at “er dit kort blevet brugt, skal du hurtigst muligt spærre det via din mobil- eller netbank“, og at indsigelse skal ske senest 13 måneder efter, beløbet er trukket.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen præciserer fristen: klager du inden for 14 dage efter du har opdaget misbruget, opfylder du kravet om at anmelde snarest muligt. Banken dækker som udgangspunkt tabet, men du kan som kortholder have en selvrisiko på op til 375 kroner, når pinkoden er brugt, og op til 8.000 kroner, hvis du har handlet groft uagtsomt, for eksempel ved at dele koden eller undlade at reagere hurtigt.
Overskrider du 13-måneders-fristen, er pengene tabt. Forbrugerombudsmanden slår fast, at indsigelser mod uautoriserede betalinger skal være banken i hænde senest 13 måneder efter debiteringen, ellers er retten til at få pengene tilbage væk.
