Morten Lyhne Petersen
EU stiller nu lovkrav om reservedele i syv år og en A-E-karakter på hver ny telefon.
Siden 20. juni 2025 har EU tvunget producenter af smartphones, tablets og trådløse telefoner til at leve op til nye ecodesign-regler. Reglerne indfører et nyt energimærke med en reparationsscore fra A til E, samtidig med at fabrikanterne bliver pålagt at levere reservedele i mindst syv år og operativsystem-opdateringer i mindst fem år efter, at en model er taget af markedet.
For den danske forbruger er det den største ændring i smartphone-lovgivningen i årtier. Men gevinsterne materialiserer sig kun for dem, der ved hvad de skal kigge efter i butikken. Og de tidlige data tyder på, at netop de mest solgte mærker ligger i den lave ende af skalaen.
Sådan læser du bogstavet på mærket
Reparationsscoren beregnes ud fra en metode, som EU’s Joint Research Centre står bag. Seks parametre indgår i den samlede karakter: hvor mange trin der skal til for at pille de mest udsatte dele ud, hvilke skruer og fastgørelser der bruges, hvilke værktøjer der er nødvendige, om reservedele reelt kan skaffes, hvor længe softwaren opdateres, og om reparationsvejledninger er tilgængelige.
Adskillelses-dybden vejer 25 procent. De øvrige fem kategorier tæller 15 procent hver. Resultatet vises som et bogstav fra A (mest reparerbart) til E (mindst reparerbart) på energimærket, ved siden af oplysninger om energieffektivitet, batteriets levetid og modstandsdygtighed over for vand, støv og fald.
De tekniske minimumskrav er også skruet op. Batterierne skal ifølge Europa-Kommissionen kunne klare mindst 800 opladningscyklusser og stadig have 80 procent af den oprindelige kapacitet tilbage, og telefonerne skal ifølge Right to Repair Europe kunne overleve mindst 45 fald uden at gå i stykker.
Apple og Samsung ligger i bunden
Den amerikanske forbrugerorganisation PIRG har brugt EU’s EPREL-kriterier til at bedømme 105 smartphone-modeller i rapporten Failing the Fix 2026. Resultatet var ubehagelig læsning for markedets to største spillere. Apple endte på D-, Samsung på D. Motorola blev bedst blandt de store producenter med B+, mens Google Pixel fik C-.
“Samsung- og Apple-telefoner er sværere at reparere end telefoner fra andre producenter,” lyder konklusionen fra PIRG.
I Frankrig, som har haft sit eget nationale reparations-indeks siden januar 2021, tegner tallene et lignende billede. Fairphone 4 førte den franske skala med 9,3 ud af 10, mens Samsungs mellemklasse-model Galaxy A55 nåede 8,7. Til sammenligning lå det franske gennemsnit på 6,5, ifølge en gennemgang af de franske indeks-tal.
Danske forbrugere kan nu se det samme bogstav ved siden af prisskiltet. Men det kræver, at man læser mærket ordentligt, og franske data tyder på, at det ikke er så let. Kun 28 procent af de franske forbrugere lagde mærke til indekset ved deres køb i 2021.
Syv år med reservedele, men ikke til alle
Reservedelspligten er den anden søjle i det nye regelsæt. Producenterne skal levere kritiske dele inden for fem til ti arbejdsdage i mindst syv år efter, at en model er stoppet med at blive solgt i EU. Det dækker ifølge Hackadays gennemgang batteri, kameraer, ladeporte, mikrofoner, højttalere, knapper og hængsler på foldbare modeller.
Fem års operativsystem-opdateringer er også nyt lovkrav, noget som mange Android-brugere før har mærket, når modeller som Samsung Galaxy S22 aldrig får Android 17 og lignende hardware pludselig står uden softwaresupport.
Men reglerne har en asymmetri, som forbrugere skal være opmærksomme på. Right to Repair Europe påpeger, at 15 typer reservedele er tilgængelige for professionelle værksteder, mens kun fem er tilgængelige for slutbrugere og lokale reparations-initiativer. Det betyder i praksis, at man ikke selv kan bestille alle dele til at fikse sin telefon på køkkenbordet, selvom det uafhængige værksted rundt om hjørnet kan.
Hvor reglerne kommer til kort
Right to Repair Europe udgav ved lanceringen en kritik, der stadig står. Producenterne skal kun offentliggøre “vejledende priser” på reservedelene før moms, en pris de ikke er lovmæssigt bundet af. Koalitionen kaldte det “en tabt mulighed for reel gennemsigtighed på delepriser”.
Sværere endnu er, at såkaldt part pairing fortsat er tilladt. Det er praksissen, hvor en telefon software-låser sig, hvis der isættes en reservedel, der ikke er certificeret af producenten. Right to Repair Europe advarer om, at det giver fabrikanterne mulighed for at “blokere uafhængige reparationer eller deaktivere visse funktioner, hvis der bruges uoriginale dele”.
Den største skuffelse ifølge organisationen er, at skærme ikke skal kunne skiftes af almindelige brugere med standardværktøj. Kravet er blot, at professionelle værksteder skal kunne gøre det, hvilket organisationen mener “i praksis fastholder status quo”.
Regnestykket for din pengepung
Så meget for principperne. Hvad betyder det for din pengepung?
En batteriudskiftning i et dansk værksted koster ifølge en oversigt fra Mobilcovers typisk mellem 300 og 800 kroner. Et skærmskifte på en mellemklassetelefon ligger i intervallet 900 til 1600 kroner, mens flagskibsmodeller kan koste 2000 til 3500 kroner.
Kalkulen er enkel. En tre år gammel mellemklasse-telefon, der trænger til nyt batteri og en ny ladeport, kan typisk repareres for under 1200 kroner. En sammenlignelig ny model ligger tæt på 5000 kroner. Reglen om syv års reservedele forlænger vinduet, hvor det regnestykke er favorabelt for reparation, også for de brugere der ellers ville have overvejet at skifte, fordi de frygtede at delene ikke længere var at få fat i.
Europa-Kommissionen anslår, at reglerne samlet vil spare europæiske forbrugere for 20 milliarder euro (cirka 150 milliarder kroner) frem mod 2030. Marie Baton, senior manager hos organisationen CLASP, formulerer det sådan: “At gøre det lettere for europæere at reparere eller genbruge smartphones og tablets i stedet for at skifte dem ud vil hjælpe med at reducere elektronikaffald, sænke CO2-udledningen og spare forbrugerne for penge.”
Undtagelserne du skal kende
Reglerne dækker ikke alt. Telefoner med foldbare eller rullbare hoveddisplays er undtaget fra dele af regelsættet, og telefoner beregnet til højsikker kommunikation er også holdt ude. For danske forbrugere betyder det, at man ikke automatisk kan gå ud fra, at foldbare topmodeller lever op til samme reservedelskrav som en almindelig plade-telefon.
Undtagelserne er også en grund til at kigge efter energimærket, ikke stole på antagelser. Hver ny model i EU skal have sin egen post i EPREL-databasen, som forbrugeren kan tilgå ved at scanne QR-koden på selve mærket.
Sådan bruger du reglerne i praksis
Reglerne flytter reelt magt fra producent til forbruger, men kun for den, der vil bruge dem. Fire enkle greb dækker det meste.
Kig efter bogstavet på energimærket, når du står i butikken. En A eller B betyder, at telefonen er designet til at kunne repareres, ikke bare markedsføres som holdbar. Er der C, D eller E, kan du forlange kompensation i form af pris eller udvidet garanti.
Spørg konkret til reservedele. Butikken kan hente producentens vejledende priser, og selvom priserne ikke er bindende, giver de en pejling på, hvor dyrt det bliver at holde telefonen kørende om nogle år.
Vent med at kassere den gamle telefon, indtil du har fået en pris på reparation. Med syv års reservedelspligt vil et batteri- eller skærmskifte i mange tilfælde være billigere end at skifte hele telefonen ud.
Læs endelig energimærket helt igennem, ikke bare bogstavet. Faldstyrke, batterilevetid og IP-klassificering for vand og støv står også der. Sammen med reparationsscoren er det den mest komplette samlede karakter, en smartphone nogensinde har fået i EU.
