Google har underskrevet EU’s nye kodeks for AI-gennemsigtighed, og fra på søndag skal AI-genereret indhold være til at kende.
Fra 2. august 2026 gælder nye regler i hele EU, der tvinger udbydere af generativ AI til at mærke deres output, så det kan spores som kunstigt fremstillet. Reglerne står i artikel 50 i EU’s AI Act, og de rammer alt fra chatbots til deepfakes.
Google meddelte 24. juli, at koncernen skriver under på Kommissionens frivillige adfærdskodeks, der oversætter lovkravene til konkret praksis. Kodeksen blev offentliggjort i sin endelige form 10. juni 2026 og er tænkt som en genvej til at kunne dokumentere, at man overholder loven.
Hvad du kommer til at se
For dig som bruger ligger den mest synlige ændring på to områder. Deepfakes, altså billeder, lyd eller video der ligner virkelige personer eller begivenheder, skal fremover mærkes ved første eksponering med en label du kan se eller høre. Det samme gælder AI-genererede tekster, når de er skrevet for at informere offentligheden om emner af almen interesse.
Undtagelsen er, hvis en menneskelig redaktør har gennemgået indholdet og påtager sig ansvaret. Så er der ikke pligt til synlig mærkning. Kunstneriske, satiriske eller fiktive værker skal kun mærkes på en “passende” måde, der ikke ødelægger oplevelsen.
Chatbots får også en ny standard. Brugere skal informeres om, at de taler med en AI, medmindre det er åbenlyst.
Vandmærker under overfladen
Ud over de synlige mærkater kræver kodeksen, at selve AI-outputtet er markeret i et maskinlæsbart format, så platforme og detektionsværktøjer kan afkode, om noget er skabt af en AI. Det er den del, der skal gøre det muligt at spore et billede tilbage til dets oprindelse, selv når mærkatet er skåret væk.
Google bruger sit eget værktøj til opgaven, SynthID, der lægger et usynligt vandmærke i billeder, lyd, video og tekst. I forbindelse med underskrivelsen udvider Google samarbejdet til fem partnere: Apple, OpenAI, ElevenLabs, Kakao og NVIDIA. OpenAI vil bygge SynthID ind i billeder genereret af ChatGPT, Codex og API’et, mens ElevenLabs bruger teknologien til AI-genereret lyd og stemme.
Frist og fintuning
For systemer, der allerede er på markedet inden 2. august, gælder en overgangsperiode frem til 2. december 2026, før den maskinlæsbare mærkning skal være på plads. Nye systemer skal levere fra dag ét.
Google er ikke ubetinget begejstret. Karen Massin, koncernens EU-policy-chef, advarer om, at brugere risikerer at drukne i overlappende AI-labels og juridiske forbehold, hvis de forskellige regelsæt ikke passer sammen. Bekymringen er, at for mange advarsler kan gøre det sværere, ikke lettere, at afgøre, hvad man kan stole på.
Reglerne er en del af EU’s AI Act, som træder i kraft trinvist. 2. august markerer det tidspunkt, hvor gennemsigtighed omkring AI-genereret indhold går fra at være en anbefaling til at være en juridisk forpligtelse i hele unionen.