Morten Lyhne Petersen
Kinas vicepremierminister har stemplet AI-firmaer der køber amerikanske chips, som forrædere mod nationen.
Advarslen kom i en lukket briefing fra vicepremierminister Ding Xuexiang, en af præsident Xi Jinpings tætteste fortrolige, og var rettet direkte mod landets største AI-virksomheder. Wall Street Journal beskrev udmeldingen 25. juli, og historien er sidenhen gengivet af flere internationale medier.
Ifølge WSJ stemplede Ding de AI-firmaer, der stadig køber udenlandske chips, som “forrædere”. Han sammenlignede den nationale indsats med den kraftanstrengelse, der i 1960’erne førte til Kinas første atombombe og satellitprogram.
Beskeden landede efter, at Huawei sommeren 2025 havde afholdt en fortrolig briefing for Ding, hvor selskabet præsenterede en plan for at gøre Kina selvforsynende med AI-chips inden for tre år.
Fra 90 til under 60 procent
Kina har på få år skåret dybt i sin afhængighed af udenlandske AI-chips. I 2021 kom cirka 90 procent af landets AI-chips fra udenlandske producenter, mens andelen i 2025 var faldet til under 60 procent, viser tal fra Morgan Stanley. Målet er 25 procent inden for fem år.
Huawei planlægger at producere omkring 750.000 enheder af sin Ascend 950-chip i 2026, men produktionen ligger stadig langt under den faktiske efterspørgsel.
Nvidia trukket ind i priskrigen
Pekin har ikke kun brugt ord som våben. I maj blokerede kinesisk toldvæsen import af Nvidias GeForce RTX 5090D V2, en model der ellers var skabt specifikt til det kinesiske marked for at overholde amerikanske eksportregler. Blokaden trådte i kraft 15. maj 2026, rapporterer Asia Times.
Nvidias direktør Jensen Huang har allerede erkendt, at USA har tabt slaget om Kinas AI-chip-marked. I maj sagde han, at Nvidia “i vid udstrækning har opgivet” markedet til Huawei, refererer CNBC.
Presset rammer forbrugerprodukter
Selv om Ding Xuexiangs udmelding var henvendt til de kinesiske tech-giganter, kan effekten mærkes langt uden for Kinas grænser. Apple, Samsung og en lang række andre store forbruger-brands har store dele af deres produktion placeret i Kina, hvor underleverandørerne også er underlagt Pekings pres.
Nationalistisk chip-politik kan derfor rykke ved, hvilke komponenter der ender i telefoner, tablets og bærbare, og påvirke både priser og produktudvalg for danske forbrugere.
