Jesper Bengtson
Danske banker ringer aldrig uopfordret på video, men deepfake-teknologien gør nu selv skeptiske modtagere sårbare.
Svindlere i Europa har taget deepfake-videoopkald i brug for at udgive sig for bankrådgivere, der beder kunder om at bekræfte kontooplysninger eller godkende overførsler. Metoden bygger på generativ AI, der gengiver ansigt og stemme i realtid, og den optræder i takt med at onlinesvindel er blevet en topprioritet for Europol.
I sin Serious and Organised Crime Threat Assessment 2025, publiceret 18. marts 2025, beskriver Europol hvordan generativ AI accelererer digital kriminalitet og gør operationerne “mere tilgængelige og automatiserede”. Rapporten kalder online svindel “hidtil uset i størrelse, mangfoldighed, sofistikation og rækkevidde”.
De to tegn du skal reagere på
Politiet har en vejledning om deepfakes, og den peger på to spor der stort set altid afslører falske opkald.
Det første er visuelt. Er billedet sløret omkring personens ansigt, eller bliver det uskarpt når vedkommende fører en hånd forbi ansigtet, kan det være tegn på en deepfake. Det samme gælder unaturlig blinken, ryk i ansigtsbevægelserne og hudtoner der virker forkerte tæt på ansigtskanten.
Det andet er et kontrolspørgsmål. Politiet anbefaler at stille et eller flere spørgsmål, som kun den ægte person vil kunne svare på. En AI-model trænet på offentligt tilgængeligt materiale kan efterligne udseende og stemme, men den kender ikke jeres seneste samtale eller de detaljer en rigtig bankrådgiver har adgang til i systemerne.
Sådan udspiller svindlen sig
Metoden er ikke teoretisk. Det britiske ingeniørfirma Arup mistede i starten af 2024 omkring 200 millioner Hongkong-dollar, cirka 170 millioner kroner, efter at en medarbejder deltog i et videomøde med en tilsyneladende finansdirektør og flere kolleger, der alle var AI-genererede. Medarbejderen godkendte flere overførsler til fem konti i Hongkong, før svindlen blev opdaget.
Bankerne mærker presset i store tal. I Storbritannien nåede det samlede tab fra betalingssvindel £1,28 milliarder i 2025, svarende til cirka 11 milliarder kroner. Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen UK Finance offentliggjort 12. juli 2026. Managing director for økonomisk kriminalitet Ruth Ray udtaler, at “svindel forbliver den mest udbredte kriminalitet i Storbritannien og bliver stadig mere sofistikeret og internationalt koordineret”.
I Holland steg antallet af sager om betalingssvindel med 30 procent til omkring 658.000 i 2025, mens tabene voksede 22 procent til 198 millioner euro, cirka 1,5 milliarder kroner. Tallene stammer fra centralbanken De Nederlandsche Bank og blev omtalt af NL Times 30. juni 2026.
Hvad Danmark har set indtil videre
Herhjemme har svindel med falske bankmedarbejdere længe været velkendt. Bankerne registrerede tab på knap 8,4 millioner kroner i første kvartal af 2025 på metoden alene, ifølge Finans Danmark, og den overvejende del af ofrene er seniorer over 70 år. Kontakten foregår indtil videre fortrinsvis via telefon og fysiske “budbringere” hjemme på adressen.
Deepfake-video tilføjer et ekstra visuelt lag, som gør svindlen sværere at gennemskue for kunder der ellers er trænet i at være skeptiske over for opkald alene. Politiets grundregel står dog uændret: banker og myndigheder beder aldrig om at få overført penge eller udleveret personlige oplysninger over telefonen.
Mistænker du et opkald, så læg på, find bankens hovednummer selv, og ring tilbage.
