Morten Lyhne Petersen
Banktrojanere udgør nu over halvdelen af al mobil-malware, viser en ny rapport.
I årets første tre måneder blokerede sikkerhedsfirmaet Kaspersky 2,67 millioner angreb mod mobiltelefoner, og én kategori dominerer billedet mere end nogensinde: banktrojanere, altså skjulte programmer der stjæler adgangskoder til netbank og betalingsapps. Trojan-Banker-familien tegner sig alene for 52,96 procent af alle nye ondsindede installationspakker i første kvartal af 2026.
Bag stigningen ligger en russisk-oprindelig familie ved navn Mamont, der ifølge Kasperskys opgørelse står for 73,5 procent af de opdagede banktrojanere. Til sammenligning fandt firmaets forskere kun 439 ransomware-pakker mod mobiltelefoner i samme periode, mens antallet af nye banktrojanere lød på 162.275.
Kendetegn en almindelig bruger kan opdage
De færreste opdager, at telefonen er kompromitteret, før pengene ryger fra kontoen. Kaspersky peger på fire typiske symptomer, som brugere selv kan lægge mærke til. Batteriet tømmes hurtigere end normalt, fordi skjulte processer kører i baggrunden. Telefonen bliver langsom, fryser eller genstarter uden grund. Der dukker mistænkelig aktivitet op på mail- og sociale medie-konti i form af nulstillingsmails eller loginforsøg fra ukendte steder. Endelig kan der optræde opkald eller sms-beskeder, som brugeren ikke selv har foretaget.
Særligt det sidste er et klassisk tegn på en såkaldt sms-trojaner, der bruger telefonen som mellemled til at sende dyre premium-beskeder eller opsnappe engangskoder fra banken.
Politiets råd rammer forebyggelsen
Rigspolitiet fremhæver på sin egen vejledningsside, at to-faktor-godkendelse er den enkeltstående bedste beskyttelse mod hackede konti. “Two-faktor-godkendelse beskytter dig derfor mod, at hackere kan få adgang til dine personlige oplysninger – selv hvis du skulle være så uheldig, at de er kommet i besiddelse af dit kodeord,” oplyser politiet.
Vejledningen anbefaler samtidig at holde styresystemet opdateret, bruge lange og stærke adgangskoder og undlade at åbne vedhæftede filer fra ukendte afsendere. Er skaden alligevel sket, kan private borgere ringe til Digitaliseringsstyrelsens cyberhotline på 3337 0037, mens virksomheder kan kontakte politiets specialister på 114 mellem klokken 7 og 20 på hverdage.
Skjulte overvågningsprogrammer er den nye trussel
Ud over de klassiske banktrojanere advarer Kaspersky mod såkaldt stalkerware, spionprogrammer der ofte er skjult bag ikoner som forældrekontrol eller anti-tyveri-værktøjer. Programmerne installeres typisk af en person med fysisk adgang til telefonen, og de sender løbende placering, beskeder og opkaldslog videre uden ejerens viden.
Ifølge Kasperskys egen definition udgiver stalkerware sig typisk for at være legitime anti-tyveri- eller forældrekontrol-apps på smartphones, tablets og computere. Den type overvågning kræver sjældent avancerede tekniske færdigheder af den, der installerer den, men den er notorisk svær at opdage for offeret, fordi appen bevidst holder sig usynlig i telefonens menuer.
Opdager man et af de fire klassiske tegn, bør man ifølge Kaspersky skifte adgangskoderne til netbank, mailkonti, Apple ID eller Google-konto samt sociale medier med det samme og derefter køre en fuld sikkerhedsscanning af telefonen.
