Fødevarestyrelsen anbefaler højst 5 grader, men mange lader køleskabet køre langt koldere.
Køleskabet er et af de få husholdningsapparater, der aldrig får en pause. Det kører 24 timer i døgnet året rundt, og bare et par forkerte grader på termostaten kan tage en pæn bid af elregningen uden at nogen opdager det.
Danske myndigheder er ret præcise om, hvad temperaturen skal ligge på. Fødevarestyrelsen skriver i sin køkkenhygiejnevejledning, at man jævnligt bør tjekke, at temperaturen i køleskabet er højst +5°C. Ved den temperatur er de fleste sygdomsfremkaldende bakterier bremset, uden at apparatet arbejder unødigt hårdt.
Fem grader er sweet spot
Statens energirådgivning SparEnergi.dk anbefaler samme niveau og påpeger, at køl og frys tilsammen står for omkring en femtedel af en typisk husstands elforbrug. Der er altså noget at hente, hvis man har termostaten stående forkert.
Tommelfingerreglen er enkel: for hver grad køleskabet står koldere end 5 grader, stiger strømforbruget med cirka fem procent. Har man et kølefryseskab, der står på 2 grader i stedet for 5, betyder det et merforbrug på omkring 15 procent hele året rundt. Efter ti år svarer det til en ekstra elregning på cirka 650 kroner alene på grund af en fejlindstillet termostat.
I Tyskland når forbrugermagasinet Ökotest frem til lignende konklusioner. Magasinet skriver, at den optimale temperatur i midterhylden ligger på syv grader, altså to grader varmere end den danske anbefaling. Forskellen skal ses i lyset af, at danske fødevaremyndigheder lægger større vægt på bakteriehæmning, og derfor holder 5 grader som øvre grænse.
Sådan tjekker du på fem minutter
De færreste køleskabe har et præcist digitalt display. Skal man vide, hvor koldt det egentlig er inde bag lågen, kræver det et almindeligt stegetermometer eller et billigt køleskabstermometer.
– Læg termometret i et glas vand midt i køleskabet, og lad det stå i mindst seks timer, gerne natten over. – Sigt efter en aflæsning på mellem 4 og 5 grader. – Har du et gammelt køleskab med drejeknap fra 1 til 5 eller 1 til 7, står det oftest korrekt på 1 eller 2. De højeste tal betyder koldest, ikke varmest.
Har man først kalibreret, er der en ekstra pointe: et iset køleskab bruger mere strøm end et rent, og SparEnergi.dk anbefaler at afrime, når laget bliver mere end fem millimeter tykt.
Hvad besparelsen reelt er værd
En kilowatttime koster for de fleste danske husstande omkring 2,50 til 3 kroner alt inklusive. Et kølefryseskab bruger typisk 200 til 250 kilowatttimer om året. Går termostaten fra 2 til 5 grader, skæres omkring 30 til 40 kilowatttimer af årsforbruget, hvilket i praksis lander på et sted mellem 75 og 120 kroner sparet pr. år på et enkelt apparat.
Det er ikke mange penge på en enkelt måned, men det er en besparelse man kan hente hjem på under fem minutter uden at købe noget som helst nyt.