Morten Lyhne Petersen
Nye franske kameraer kan i samme måling se fart, mobil, sele og afstand.
Frankrig er i gang med at rulle et nyt landsdækkende kameranet ud, hvor kunstig intelligens samtidigt kan registrere flere overtrædelser i én og samme passage.
En bilist risikerer dermed at få både fartbøde, mobilbøde, selebøde og afstandsbøde leveret fra ét apparat på den samme tur.
Bøderne for de fire overtrædelser ligger typisk omkring 135 euro stykket, men satserne og antallet af klip i kørekortet varierer alt efter typen, ifølge det franske medie Connexion France. En enkelt passage kan samlet koste op til 405 euro og otte point i kørekortet, svarende til omkring 3.000 kroner.
Fra få hundrede til 1.700 tårnradarer
De såkaldte tårnradarer, der gradvist erstatter de gamle grå skabe i vejkanten, skal vokse fra et par hundrede enheder til omkring 1.700 ved udgangen af 2028. Det fremgår af branchemediet Trans.info, der har gennemgået det franske udbud “radars 2026-2030”.
Udbuddet løb frem til slutningen af oktober 2025, og leverandørerne kan binde sig for op til fire år. Den samlede flåde af fastmonterede kameraer ventes at runde 4.160 enheder, oplyser Connexion France i en separat gennemgang.
46,3 millioner euro på finansloven
Det franske finanslovsforslag for 2025 afsatte 46,3 millioner euro til at vedligeholde og opgradere radarflåden, oplyser nyhedsmediet The Local. Pengene skal blandt andet finansiere 160 nye fotovogne, ombygning af eksisterende enheder og bedre beskyttelse mod hærværk.
Modstanden er allerede mobiliseret. Bilistorganisationen 40 millions d’automobilistes har over for The Local kaldt udrulningen for “overdreven brug af automatiske fartkameraer”.
Lidar 3D og løbende softwareopdateringer
Kernen i de nye kameraer er en kombination af en højopløselig optisk sensor og en multi-doppler-radar med en 3D-stråle, som kan beregne afstanden mellem køretøjer. En AI-model gennemgår billederne i realtid og afgør, om der er sket en overtrædelse.
De mest avancerede såkaldte diskriminantradarer udstyres samtidigt med Lidar 3D-sensorer, og bykameraerne kører på agile softwareopdateringer, fremgår det af det franske bilmagasin L’Argus. Det betyder, at nye typer overtrædelser kan lægges ind over tid, blandt andet buslinjer, vejmarkeringer og rødt lys.
Nye bilister kan miste kørekortet på én tur
Konsekvensen rammer hårdest hos de nyeste bilister. Et fransk prøvekørekort, permis probatoire, starter på blot seks point og når først op på det fulde antal på 12 efter to til tre fejlfrie år. To overtrædelser fanget i samme passage kan derfor tømme hele point-kontoen og i praksis koste kørekortet.
Teknologien er allerede afprøvet uden for Frankrig. Et britisk pilotforsøg i Cornwall registrerede ifølge The Local omkring 300 overtrædelser på 72 timer, heraf 117 tilfælde af mobil bag rattet og 180 manglende seler.
Hvor langt rækker dansk ATK?
I Danmark er Automatisk Trafikkontrol (ATK) først og fremmest en hastighedskontrol fra politiets fotovogne. Rigspolitiet oplyser på politi.dk, at en bilist også kan blive sigtet for at køre uden sele eller bruge håndholdt teleudstyr, hvis det er synligt på fotoet. Afstand til forankørende er derimod ikke en del af det automatiske scope.
Den danske ATK-flåde er løbende blevet udvidet, og Frankrigs nye kameraer kan blive et europæisk udstillingsvindue for, hvor langt automatiseret kontrol kan strækkes med kunstig intelligens. Om det franske setup ender som model for Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet er endnu uafklaret.
