Morten Lyhne Petersen
Uafhængige tests viser at e-cyklers reelle rækkevidde ligger langt under producenternes løfter.
Forskellen mellem reklamebrochurens kilometer-tal og den distance batteriet rent faktisk magter på en dansk pendlertur er blevet et af de mest omdiskuterede emner på elcykel-fora. Og data fra uafhængige tests bekræfter at skepsissen er velplaceret.
Da den tyske bilistorganisation ADAC senest gennemgik et felt af pedelecs, målte testerne rækkevidder helt ned til 35 kilometer på prøvestanden for Heybike EC 1-ST. Bedst i feltet var Fischer Cita 2.2i med 84 kilometer. Ingen af modellerne kom i nærheden af de trecifrede tal, der typisk pryder hjemmesider og prisskilte.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser at “et batteri vil naturligt miste sin holdbarhed over tid”, og at danskerne har to års reklamationsret på fejl ved elcyklen. Men endnu før et batteri når at ældes, halverer dansk vejr ofte tallet på reklameskiltet.
Standarden der skulle stoppe overdrivelserne
I 2019 udviklede den tyske brancheforening ZIV en standardiseret rækkevidde-test ved navn R200. Den fastsætter en assistance-faktor på 200 procent, så drivsystemet leverer 140 watt ekstra når rytteren selv træder med 70 watt. Også vægt, vindforhold, terræn og acceleration er normaliseret, så tal fra forskellige modeller kan sammenlignes på lige fod.
Problemet er, at producenter sjældent angiver hvilken metode deres reklametal stammer fra. ADAC selv giver en mere jordnær udmelding og oplyser at man ved blandet kørsel kan køre mellem 50 og 100 kilometer på en opladning, afhængigt af batteriets størrelse. Organisationen anbefaler at man som minimum vælger en cykel med 50 kilometers reel rækkevidde.
Fem faktorer der spiser batteriet
Hvad er det så der sluger watt-timerne? Rangordenen er ret tydelig, når man dykker ned i testdataene.
Assistance-niveauet vejer tungest. Da ADAC kørte Cube Nuride med et 800 Wh-batteri gennem bakket terræn, kom cyklen omkring 100 kilometer i Eco-mode mod cirka 70 kilometer i Turbo. Det er en forskel på næsten en tredjedel, alene afhængigt af hvilken knap man trykker på.
Kulde er den anden store faktor og særligt mærkbar i Danmark. Lithium-ion-batterier mister 20 til 30 procent af kapaciteten ved frysepunktet, oplyser Lease a Bike. Forklaringen er kemisk: elektrolytten i battericellerne bliver tyktflydende ved lave temperaturer, og lithium-ionerne bevæger sig langsommere. I marts og november, hvor mange danskere stadig pendler på elcykel, ryger op mod en tredjedel af rækkevidden alene på grund af termometeret.
Modvind er nummer tre. Den jævne vestenvind, der er en fast bestanddel af dansk pendlertilværelse, presser cyklisten op imod en usynlig væg og tvinger motoren til at arbejde markant hårdere.
Last og terræn spiller også ind. Selv i det relativt flade Danmark gør broer og længere stigninger en forskel, og to fyldte indkøbsposer på bagagebæreren mærkes tydeligt på rækkevidden. To danskere på samme cykel, den ene 65 kilo og den anden 95, kommer ikke lige langt.
Dæktryk er den oversete faktor. Lave dæk øger rullemodstanden, og en velholdt elcykel kan tabe rækkevidde alene fordi ejeren ikke har pumpet i månedsvis. Et af de billigste rækkevidde-tips er at tjekke trykket en gang om måneden.
Tommelfingerregel til danskerne
Lægger man faktorerne sammen for en typisk dansk hverdag, en cyklist omkring 80 kilo, otte grader, jævn modvind og normal assistance, lander man typisk på halvdelen af det producenten reklamerer med. Det stemmer overens med ADACs målinger og med erfaringerne fra de danske elcykel-fora.
Tommelfingerreglen er enkel: tag producentens tal og halver det. Du kan altid blive positivt overrasket. Det modsatte, at stå med fladt batteri tre kilometer hjemmefra i strid modvind, er langt mere ærgerligt.
