Morten Lyhne Petersen
NASA’s nye AI-processor kan sætte rovere og sonder i stand til at tænke selv på Mars og dybt i rummet.
Den kraftige chip ligger lige nu i et testlaboratorium i Californien, hvor ingeniører udsætter den for stråling, varme og chok. Hvis den klarer turen, kan den ændre, hvordan rumfartøjer træffer beslutninger millioner af kilometer fra Jorden.
Processoren går under navnet High Performance Spaceflight Computing (HPSC), og målingerne tyder på, at den arbejder cirka 500 gange hurtigere end de strålingshærdede chips, der i dag flyver i rummet, oplyser NASA’s Jet Propulsion Laboratory. Testen begyndte i februar 2026 og forventes at fortsætte flere måneder endnu.
Skal gøre rumfartøjer selvkørende
I dag fungerer de fleste sonder og rovere som radiostyrede biler med flere timers forsinkelse. Et signal fra Mars til Jorden tager mellem 4 og 24 minutter alene den ene vej, og det betyder, at en rover som regel skal stoppe op og vente på nye instrukser, hver gang den støder på en uventet sten eller et stejlt terræn.
Med 500 gange mere regnekraft kan chippen analysere store datamængder direkte ombord, så et køretøj selv kan beregne en sikker rute eller en sonde selv kan vurdere, hvilke målinger der er værd at sende hjem. Det er den slags autonomi, som HPSC-projektet er sat i verden for at muliggøre, og som NASA peger på som forudsætning for fremtidige missioner til Månen og Mars.
Chippen er et komplet system-on-a-chip på størrelse med en håndflade og rummer både centrale processorenheder, hukommelse, netværk og specialiserede regneenheder til kunstig intelligens. Den er bygget af det amerikanske firma Microchip Technology i Arizona i et kommercielt partnerskab med JPL.
Stress-test med rigtige landingsdata
Testarbejdet er ikke et almindeligt benchmark. Ingeniørerne fodrer chippen med data fra tidligere NASA-missioner for at se, om den kan håndtere de mest krævende øjeblikke i en rumrejse.
“Vi udsætter de nye chips for hård behandling med stråle-, varme- og choktest, samtidig med at vi vurderer deres ydeevne gennem en grundig funktionel testkampagne,” siger Jim Butler, projektleder for HPSC ved JPL, til Aerospace Testing International.
Han forklarer videre, at holdet bruger landingsscenarier fra rigtige missioner, der normalt ville kræve langt mere strømslugende hardware at behandle. Pointen er at sikre, at chippen ikke bare regner hurtigt, men også overlever de rystelser og den stråling, der følger med en mission flere år ude i solsystemet.
En platform der skal holde til 2040
HPSC er tænkt som rygraden i amerikansk rumcomputing i de kommende årtier. NASA beskriver projektet som en næste generation af flyvecomputere, der skal dække de behov for ydeevne, strømstyring, fejltolerance og forbindelse, som NASA’s missioner får frem mod 2040 og længere, som det formuleres i projektbeskrivelsen fra Game Changing Development-programmet.
Programleder Eugene Schwanbeck ved NASA’s Langley Research Center kalder den nye chip et generationsskifte. “Dette nye flerkernesystem er fejltolerant, fleksibelt og ekstremt højtydende,” siger han ifølge NASA.
Lykkes testforløbet, kan teknologien også finde vej ud af rummet. NASA og Microchip vurderer, at varianter af chippen senere kan bruges i fly og i selvkørende biler, hvor de samme krav om driftssikkerhed og lavt strømforbrug gør sig gældende.
