De fleste kender ikke til den, men den er nem at slå fra, så du dermed kan spare på batteriet.
Kender du følelsen af at se batteriprocenten falde hurtigere end ventet? Det kan skyldes en indstilling, de færreste ved eksisterer.
Den hedder ‘WiFi Assist’, og den virker sådan her: Hvis din WiFi-forbindelse er langsom eller ustabil, skifter din iPhone automatisk over til mobildata for at holde forbindelsen i gang. Det lyder måske som en praktisk funktion, men det koster både på batteriet og på dit dataforbrug.
Du tror sikkert, at du hele tiden er på WiFi og derfor ikke bruger data fra dit abonnement, men i virkeligheden bruger telefonen mobildata i baggrunden uden at fortælle dig det.
Sådan slår du det fra
Det er heldigvis nemt at deaktivere det. Gå blot ind i telefonens indstillinger, vælg “Mobil” og rul ned, indtil du finder WiFi Assist. Slå den fra, og det hele er klaret, skriver Ladbible.
Husk dog, at det kan betyde lidt mere ventetid, hvis din WiFi-forbindelse af og til er dårlig. Men til gengæld holder batteriet længere, og du undgår uventet dataforbrug.
Apple forklarer selv funktionen som en hjælp til for eksempel at holde en webside kørende, hvis WiFi-signalet svigter. Det er ikke en funktion, der er lavet med en ond hensigt, men ikke alle ønsker at bruge den.
Sådan forlænger du batterilevetiden yderligere
Vil du have endnu mere ud af batteriet, kan det også godt svare sig at se på, hvordan du oplader din telefon.
De fleste sætter den til opladning om natten og vågner til 100 procent. Men ifølge Chao-Yang Wang, der forsker i batteriteknologi ved Penn State University, kan det faktisk slide batteriet hurtigere at lade det op til fuld kapacitet hver gang.
Så det handler ikke kun om, hvilke indstillinger du har slået til – det handler også om, hvad du gør, hver gang du sætter den til at lade op.