Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Wuthering Heights slår rekorder.
Filmen har stormet ind på det globale billetkontor med fyldte biografsale og passionerede fans.
Men parallelt med den kommercielle succes har den nyeste filmatisering af Wuthering Heights udløst en intens debat.
Selvom filmen indtjente 82 millioner dollar på verdensplan i åbningsweekenden og opnåede en publikumsbedømmelse på 84 % på Rotten Tomatoes, har den været omgærdet af kontroverser siden annonceringen.
Casting skaber debat
Da Margot Robbie og Jacob Elordi i begyndelsen af 2024 blev offentliggjort som Catherine Earnshaw og Heathcliff, kom reaktionerne hurtigt online.
Nogle kritikere udtrykte træthed over, at velkendte Hollywood-navne igen besætter de største roller.
Andre fokuserede på trofastheden over for Emily Brontës roman fra 1847. I bogen fremstilles Catherine som teenager, hun gifter sig omkring 18-årsalderen og dør kort efter som knap 19-årig.
Robbie, som blev rost for sin præstation, er markant ældre end karakteren.
Elordis casting skabte endnu skarpere kritik. Heathcliff beskrives i romanen som en “mørklødet sigøjner”, en “lille lascar” og “sort som væggen bag ham”, og der spekuleres i teksten over hans oprindelse. Mange læsere mente derfor, at rollen burde være gået til en farvet skuespiller.
I et interview med ABC i Sydney forsvarede Elordi instruktør Emerald Fennells valg. ”Dette er Emeralds fortolkning af teksten, og Emerald er en kunstner, jeg respekterer og beundrer, og jeg mener, hendes arbejde er virkelig vigtigt,” sagde han og tilføjede, at hans mål var at ”tjene sandheden i det manuskript, jeg har fået.”
Opmærksomhed uden for lærredet
Debatten tog til, da historier fra optagelserne og den efterfølgende promotionturné begyndte at cirkulere.
Rapporter om, at Elordi skrev et kærlighedsbrev til Robbie i karakter og fyldte hendes værelse med blomster, gav næring til spekulationer om deres forhold.
I interviews indrømmede Robbie, at hun blev ”kodependent” under produktionen og sagde, at hun følte sig ”som et barn uden sit tæppe”, når Elordi ikke var til stede, og beskrev oplevelsen som ”urovækkende og rodløs.”
Elordi beskrev intensiteten som en ”besættelse” og sagde: ”Hvis du har mulighed for at dele et filmset med Margot Robbie, sørger du for at være inden for 5 til 10 meter hele tiden og iagttage, hvordan hun drikker te, hvordan hun spiser. … Hun er bare en elite-skuespiller.” Udtalelserne skabte yderligere opmærksomhed, især i lyset af Robbies ægteskab med produceren Tom Ackerley.
En radikal omskrivning
De stærkeste reaktioner har dog handlet om Fennells ændringer i fortællingen.
I Brontës roman former Catherines tidlige død den sidste halvdel af historien, driver Heathcliffs forfald og påvirker den næste generation.
Fennells film flytter Catherines død til slutningen og fjerner dermed store dele af bogens senere handlingsforløb samt den lagdelte fortællestruktur.
Karakterer som Nelly og Edgar fremstilles mere tydeligt som antagonister, hvilket ændrer den moralske kompleksitet, der kendetegner originalen.
I et interview med Fandango i januar forsvarede Fennell sin tilgang og sagde, at romanen betyder ”så meget” for hende, men erkendte samtidig begrænsningerne ved en filmatisering.
”… det er meget vigtigt for mig, at alle, der elsker den lige så meget som jeg gør, føler sig som en del af den,” sagde hun. ”For mig handler det om, at man ikke kan filmatisere en bog, der er så tæt, kompleks og svær som denne, og sige, at man laver Wuthering Heights. Det er ikke muligt. Det, jeg kan sige, er, at jeg laver en version af den.”
Kilder: ScreenRant, ABC, Fandango, Rotten Tomatoes
