Mikkel Christensen
3D-printede køkkenredskaber bliver stadig mere populære blandt hobbyentusiaster, der selv vil fremstille alt fra dejskrabere til måleskeer.
3D-printede køkkenredskaber bliver stadig mere populære blandt hobbyentusiaster, der selv vil fremstille alt fra dejskrabere til måleskeer. Men ifølge BGR er det ikke alle materialer og printere, der er egnede til kontakt med fødevarer.
Selvom et produkt ser solidt og praktisk ud, kan der gemme sig udfordringer i selve materialet og overfladestrukturen. Det kan have betydning for både hygiejne og fødevaresikkerhed.
Ikke alle materialer er fødevaresikre
Mange 3D-printere bruger plasttyper som PLA eller ABS. Selvom nogle varianter markedsføres som sikre, afhænger det af både producent og tilsætningsstoffer.
Ifølge gennemgangen kan farvestoffer og kemiske tilsætninger gøre materialet mindre egnet til kontakt med mad. Derudover kan printerens dyse eller byggeplade tilføre uønskede rester.
Små sprækker kan samle bakterier
3D-printede genstande har ofte mikroskopiske lag og ujævnheder i overfladen. Disse kan skabe små hulrum, hvor bakterier kan samle sig.
Selv grundig rengøring kan have svært ved at nå ind i de fine lag, hvilket øger risikoen for bakterievækst sammenlignet med glatte, fabriksproducerede redskaber.
Temperatur og slid spiller en rolle
Nogle plasttyper tåler ikke høje temperaturer og kan deformeres i opvaskemaskine eller ved kontakt med varm mad. Det kan både påvirke holdbarheden og frigive uønskede stoffer.
BGR peger på, at hvis man ønsker at bruge 3D-print i køkkenet, bør man vælge certificerede fødevaresikre materialer og sikre korrekt efterbehandling.
Overvej alternativer
Selvom 3D-print giver kreativ frihed, er fabriksfremstillede køkkenredskaber ofte produceret under kontrollerede forhold med dokumenteret fødevaresikkerhed.
Ifølge BGR bør man derfor være opmærksom på materialevalg og anvendelse, før man tager hjemmelavede redskaber i brug i køkkenet.
Kilder: BGR
