En kort melding har sat gang i spekulationerne og kan få betydning for millioner af brugere verden over.
Lige nu læser andre
Der findes et hav af forskellige telefoner, og det forstår man skam godt, når der bliver udgivet nye modeller hvert eneste år.
Mens Apple lancerer en ny iPhone hvert år, så er det typisk en hel linje af nye udgaver, når det drejer sig om Samsung.
Galaxy-modellerne tæller standard modellen, Plus, Ultra og også en Edge-udgave. Når Samsung Galaxy S26 kommer på gaden bliver dette dog anderledes.
Det skriver den sydkoreanske brancheavis The Elec.
Grundet svage salgstal for Galaxy S25 bliver der ikke nogen Edge version af S26.
Læs også
Ifølge The Elec arbejdede Samsung internt med flere parallelle projekter til S26 serien. Grundmodellen kørte som M1, Ultra som M3, mens Edge først var planlagt som mellemmodellen.
Planen skal siden være ændret, så en Plus model i stedet blev sat i gang som et separat projekt, efter at Edge konceptet ikke leverede det forventede kommercielle aftryk.
Af de tilbageværende tre modeller plejer Plus modellerne at tilbyde større skærm og batteri end basisudgaven, uden at bevæge sig helt op i Ultras kamerafokus og funktioner.
Rygterne om Galaxy S26 Plus peger netop i retning af en konservativ opdatering, hvor skærmen kan forblive på omtrent samme niveau som forgængeren, og hvor batteriet muligvis løftes en anelse.
Produktionstallene indikerer samtidig, at Samsung forventer den største efterspørgsel efter Ultra modellen. Lanceringen bliver i flere medier placeret på 25. februar 2026, men Samsung har ikke offentliggjort en dato.
Læs også
Priserne forventes at være den samme som tidligere udgaver.