Der går stadig et par år, før reglerne skal træde i kraft.
Lige nu læser andre
Som bilist i Danmark er der nok at holde styr på.
Der er regler for hastighed, parkeringszoner, syn, forsikring og miljøzoner, og bare et enkelt glemt papir kan hurtigt give bøvl, hvis politiet stopper én på vejen.
For at gøre livet lidt lettere for de danske bilister blev det digitale kørekort introduceret i 2020. Dermed kan du undgå en bøde, hvis du har glemt det lille plastikkort derhjemme.
Nu har det set dagens lys, at EU har en vision om, at det digitale kørekort kan fungere i samtlige medlemslande om et par år.
Sådan skriver mediet Info Start.
Digitalt og ensartet
Læs også
Ifølge EU-Kommissionen skal det digitale kørekort være tilgængeligt gennem en certificeret app.
Idéen er, at der skal være en fælles standard for, hvordan kørekort ser ud, og hvor længe de holder.
I dag er der mange forskellige typer kort i omløb, hvilket kan give myndighederne problemer ved kontroller.
Derudover skal et køreforbud i ét medlemsland gælde i hele EU, så det ikke længere er muligt at fortsætte kørslen i et andet land.
Lægetjek?
Under forhandlingerne har der været debat om, hvorvidt ældre bilister skulle have kort med kortere gyldighed.
Læs også
EU har dog valgt at fastholde den generelle gyldighedsperiode på 15 år for alle – også for personer over 70 år.
Hvert medlemsland får dog selv lov til at beslutte, om de vil kræve lægetjek i forbindelse med fornyelse.
Ifølge EU’s tidsplan skal de nye regler være fuldt indført inden 2033, hvor alle kørekort i unionen skal være digitale og gyldige i 15 år.