Mikkel Christensen
De nye datacentre sluger grøn strøm og flytter tættere på danskerne – men ingen taler højt om, hvad det egentlig koster lokalt.
De fleste forbinder datacentre med Silicon Valley og ørkenområder i USA. Men i 2025 ligger de pludselig tæt på danske byer. AI-revolutionen kræver så meget strøm, at giganterne rykker tættere på energikilderne – og borgerne.
AI’s umættelige sult
Kunstig intelligens bruger enorm energi. Ét stort sprogmodel-træningsforløb kan forbruge strøm svarende til tusind danske husstande på et år. Efterspørgslen vokser eksplosivt, og serverne skal stå tæt på grøn energi.
Fra marker til serverparker
Landområder i Jylland, Fyn og Sjælland bliver udset til nye “AI-zoner”. Her bygges anlæg på størrelse med små byer – med gigantiske kølesystemer og konstant strømtræk. Mange kommuner ser investeringer, men også risiko for overbelastning.
Grøn strøm i grå skygge
Techgiganterne kalder det bæredygtigt, fordi strømmen er grøn. Men realiteten er, at centrene sluger en voksende del af Danmarks elproduktion – strøm, som kunne have reduceret borgernes CO₂-aftryk.
Vand, varme og støj
Datacentre bruger store mængder vand til nedkøling og udleder varme, der ofte går til spilde. Flere lokalområder oplever støjgener, lysforurening og stigende elpriser som følge af det massive energiforbrug.
Kommunernes dilemma
Skal man sige ja til techgiganterne for at skabe arbejdspladser – eller nej for at beskytte klimaet og borgernes ressourcer? Flere kommuner kræver nu national lovgivning, før de giver nye tilladelser.
Global konkurrence om strømmen
Microsoft og Amazon konkurrerer om adgang til grøn energi. Resultatet er, at almindelige elforbrugere kan blive tabere i kapløbet, når industrien får førsteprioritet.
En ny slags nabo
Datacentret er fremtidens fabrik – men uden ansatte og med strøm som råstof. Spørgsmålet er, om Danmark vil være verdens grønne serverrum – eller blot et stille bagland for AI-industrien.
