Det nye logo er mere minimalistisk.
Lige nu læser andre
Efter næsten 30 år har Mazda valgt at forny sit udtryk.
Sagen er den, at det japanske bilmærke tager afsked med sit ikoniske logo, som har siddet på alle mærkets biler siden 1997.
Ved Japan Mobility Expo præsenterede Mazda det opdaterede logo – ligesom to nye konceptbiler blev fremvist.
Det klassiske M-emblem, som i årtier har prydet bilerne, er blevet moderniseret med respekt for det oprindelige formsprog.
De velkendte linjer er bevaret, men udtrykket er nu mere enkelt, afbalanceret og elegant. Hvor det tidligere logo var markant og kantet, fremstår det nye mere roligt og harmonisk.
Læs også
Det skriver Teksiden.
(Du kan se det nye logo i bunden af artiklen)
En mening med galskaben
Selvom det kan virke besynderligt, at Mazda pludselig fornyer logoet, så er der en god grund.
Det er ikke nogen hemmelighed, at verden bevæger sig i en digital retning, og det stiller også større krav til logoer, som skal fungere på alt fra små mobilskærme til store reklameflader.
Her mener Mazda, at det nye logo er en opgradering fra det tidligere.
En del af en større tendens
Læs også
Mazda følger en klar tendens i bilbranchen.
Producenter som Volkswagen, Suzuki og Renault har i de seneste år moderniseret deres logoer for at opnå et mere minimalistisk udtryk.
Efter 28 år er det blevet Mazdas tur, og nu vil kun tiden vise, hvordan forbrugerne tager imod det.
Når alt kommer til alt, er der ikke mange, der vælger en bil til eller fra grundet et logo.
Se det nye logo herunder.
