En ny regel er på vej.
Lige nu læser andre
Nye regler, der skal forbedre sikkerheden på vejene, bliver jævnligt indført. Det betyder dog også, at bilister skal holde sig ‘up to date’.
Herhjemme vænner vi os løbende til ændringer som nye fartgrænser eller nye skilte, men når vi bevæger os uden for landets grænser, er det lige så vigtigt at kende de lokale regler.
Et eksempel er Spanien, der inden længe indfører særlige krav til sikkerhedsudstyr ved pludselige bilnedbrud.
Her er det ikke længere nok at sætte en advarselstrekant op, for i fremtiden skal man være forberedt med mere avancerede løsninger.
Det skriver mediet Top Gear.
Læs også
Fra 2026 bliver et blinkende orange lys, der i daglig tale går under navnet V16 beacon, obligatorisk.
Enheden placeres på bilens tag i tilfælde af et sammenbrud og sikrer, at bilen er synlig på lang afstand i mindst 30 minutter.
Ifølge de spanske myndigheder, Dirección General de Tráfico (DGT), er formålet at reducere risikoen for ulykker, når biler bryder sammen på vejene.
Flere særlige funktioner
Det særlige ved lyset er, at det ikke blot advarer andre bilister.
Enheden er udstyret med et digitalt SIM-kort, der automatisk sender bilens præcise placering til alarmcentralen, når det aktiveres. Dermed er hjælpen altid hurtigt på vej.
Læs også
For at sikre kvaliteten har Spanien fastlagt, at kun godkendte enheder kan anvendes.
Enheden er designet til at holde i op til 12 år, og et fuldt opladet batteri kan fungere i 18 måneder.
Hvis du har planer om at besøge Spanien i 2026 eller derefter, gør du klogt i at få fat i et orange lys.