Norsk forsker kommer med chokerende afsløring om ChatGPT

En norsk forsker hævder, at ChatGPT bruger cirka 10 gange mere energi pr. søgning end Google. Men selvom ChatGPT bruger mere energi pr. forespørgsel, kan det være nødvendigt med flere søgninger på Google for at komme frem til det samme svar, hvilket kan udligne belastningen.

Kunstig intelligens (AI), som ChatGPT, har revolutioneret adgangen til information og automatisering af opgaver, men dens miljøpåvirkning er betydelig og ikke altid synlig.

Hver gang nogen stiller et spørgsmål til en tjeneste som ChatGPT, sendes forespørgslen til et datacenter, der kræver store mængder elektricitet og vand for at behandle den og holde serverne nedkølet.

Ifølge forsker Signe Riemer-Sørensen fra teknologicentret SINTEF bruger ChatGPT cirka ti gange så meget energi som Google pr. søgning.

Men hvis man har brug for flere søgninger i Google for at finde et konkret svar, kan forskellen blive mindre. Effektiviteten afhænger af konteksten og den type information, man søger.

Et studie fra University of Washington vurderer, at ChatGPT dagligt bruger lige så meget energi som cirka 33.000 amerikanske husholdninger. Køling med vand i datacentre er også en vigtig miljøfaktor – især i områder med vandmangel.

Hver interaktion med modeller som ChatGPT har et reelt, om end ofte usynligt, energiforbrug. Det skriver EcoInventos.

Et værktøj i vækst

Brugen af AI-værktøjer er eksploderet. AI står nu for 1,5 procent af det globale energiforbrug. Det er mindre end f.eks. transport og klimaanlæg, men stadig en betydelig og voksende andel.

Hver besked til ChatGPT bruger energi. Og selvom samtalen kan virke menneskelig, behøver man ikke takke – svarene er automatiske og uden følelser eller bevidsthed.

Riemer-Sørensen arbejder dog med AI, der kører lokalt på computere, uden store datacentre. Disse løsninger bruges f.eks. til at optimere lastbiler og gravemaskiner, så brændstofforbrug og emissioner reduceres. Ved at undgå unødvendige accelerationer og tomgang bevares effektiviteten med lavere miljøpåvirkning.

Denne type lettere og mere specialiseret AI bruger langt mindre energi end store sprogmodeller som ChatGPT og er målrettet reelle problemer i miljøtunge sektorer.

Overforbrug og fejlopfattelse

At ChatGPT er gratis for brugeren skaber en fejlopfattelse – nemlig at brugen er konsekvensfri. I virkeligheden er den miljømæssige omkostning betydelig og stiger med hver ny interaktion.

Bevidstheden om teknologiens reelle påvirkning vokser dog, og med det kommer også muligheden for at gentænke brugen af AI. Selvom AI’s energiforbrug er en reel bekymring, har teknologien stort potentiale for bæredygtighed, hvis den bruges med omtanke:

• Optimering af elnet og energiforbrug i intelligente bygninger.
• Forbedret logistik og transport, som reducerer unødvendige køreture og emissioner.
• Præcisionslandbrug med optimeret vanding, gødning og høst.
• Miljøovervågning som f.eks. tidlig varsling af skovbrande og vejrprognoser.
• Udvikling af mere miljøvenlige materialer og processer via simuleringer.

Nøglen er at flytte AI-brugen fra det trivielle til det transformative. Det handler ikke om at opgive værktøjer som ChatGPT, men om at bruge dem klogt og til formål, der skaber reel værdi for planeten, skriver EcoInventos.