Trend DK
Forside Elbiler Salget af elbiler stiger i Europa – men ikke Tesla

Salget af elbiler stiger i Europa – men ikke Tesla

elbil,electric,car.ladestander,charger

Tesla har det fortsat svært.

Lige nu læser andre

Mens de europæiske lande i stigende grad skifter til strøm på fire hjul, halter en af elbilverdenens største spillere bagud.

Tesla oplever markant nedgang i salget, selvom resten af markedet buldrer frem.

Nye tal fra bilproducenternes organisation ACEA afslører, at salget af elbiler i Europa steg med hele 27,2 procent i maj.

Tesla gik i samme måned tilbage med 27,9 procent.

Læs også

Det er femte måned i træk med tilbagegang for Tesla, og det koster på markedsandelen.

I maj 2024 stod Tesla for 1,8 procent af det samlede bilsalg i Europa, men i år er tallet skrumpet til 1,2 procent. Det skriver Mobilsiden.

Modgang på flere fronter

Årsagerne til Teslas nedtur er mange.

Elon Musk har skabt overskrifter, som ikke nødvendigvis har givet plusser i forbrugerens bog.

Samtidig er Tesla begyndt at mærke konsekvenserne af en europæisk tendens mod at favorisere lokalt producerede biler og droppe amerikanske mærker.

Europæiske producenter som Volkswagen, Skoda og Peugeot har ikke blot skærpet kvaliteten, men også prisen.

Oven i det hele mangler Tesla en reel lavprisbil.

En mere prisvenlig udgave af Model Y er netop begyndt at rulle ud, men til 339.990 kroner er den stadig uden for rækkevidde for mange bilkøbere.

Og mens man i USA taler om en ny billig Tesla i 2025, må europæerne formentlig vente til 2026.

Tesla mister fodfæste, men dominerer stadig vejene

Selv om nybilsalget går trægt, er Tesla stadig godt repræsenteret på vejene.

Model Y og Model 3 udgør tilsammen over 20 procent af den danske elbilbestand.

Men nye konkurrenter står klar: Audi Q4 e-tron, Cupra Tavascan, Volkswagen ID.4 og Skoda Elroq presser på.

Tesla må finde svaret hurtigt.

Ellers risikerer bilmærket at miste sin position som elbilens synonym i Europa.

Læs også