Nu er der kommet nye regler, som vil gælde alle smartphones i Danmark.
Lige nu læser andre
Mobiltelefoner bliver smartere og stærkere, men de løber stadig tør for strøm alt for hurtigt.
Det skal være slut nu.
EU har netop vedtaget et nyt sæt regler, der ændrer den måde, vi køber og bruger smartphones på.
Fra og med i dag skal producenter overholde nye krav, som både gavner miljøet og din pengepung. Det skriver DR.
Læs også
Længere levetid og lettere reparationer
Reglerne betyder blandt andet, at batterier i telefoner og tablets skal kunne holde til mindst 800 opladninger uden at falde under 80 procent af deres oprindelige kapacitet.
Derudover bliver det lettere at reparere telefonen, hvis uheldet er ude.
Fabrikanterne forpligtes nu til at stille reservedele til rådighed i op til syv år, og de skal kunne leveres inden for maksimalt ti hverdage.
Smartphones får også energimærker, ligesom vi kender det fra køleskabe og vaskemaskiner.
Mærket skal vise, hvor energieffektiv enheden er, hvor lang batterilevetiden er, og hvor let den er at reparere.
Kritik: Mærket mangler prisinfo
Hos Forbrugerrådet Tænk kalder man de nye krav for “penge lige ned i lommen på forbrugeren.”
Direktør Winni Grosbøll påpeger, at det både vil gøre det lettere at vælge et holdbart produkt og mindske elektronikaffald.
Men ikke alle er helt begejstrede.
Lektor Michael Søgård Jørgensen fra Aalborg Universitet efterlyser, at mærkningen også inkluderer prisniveauet for reservedele.
For det er netop prisen, der ofte afgør, om folk faktisk vælger reparation frem for udskiftning.
EU-reglerne gælder foreløbigt for smartphones og tablets op til 17,4 tommer, og forventes at sætte en ny standard for bæredygtig elektronik.