F*** dig, Netflix: Hvert land får forskellige film, og nogle lande er heldigere end andre

Christian Pedersen

1 dag siden

|

05/01/2025
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nogle lande har fået storfilm, mens andre ikke har været så heldige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Streamingtjenester som Netflix er blevet en vigtig del af den globale filmindustri.

Men mens nogle lande får adgang til top-produktioner og unikke titler, bliver andre efterladt med middelmådige komedier og forudsigelige plot.

Forbrugerne står tilbage med spørgsmålet: Er vi kun værd det, Netflix giver os?

Hvilken film passer til dit land?

Netflix tilpasser sit indhold til lokale markeder baseret på, hvad de tror, publikum ønsker.

For Danmark betyder det ofte fokus på amerikanske blockbuster-serier eller nordiske noir-thrillere.

Men hvad med lande som Tyskland?

Her dominerer letbenede komedier, som ofte vækker delte meninger blandt publikum.

Seneste eksempel er "Chantal i Eventyrland", en spin-off af "Fack Ju Göhte"-serien, der på trods af dårlig kritik alligevel blev en biografsucces og nu skal tiltrække seere på Netflix. '

Filmens IMDb-score på 4,6 taler sit tydelige sprog, men det stopper ikke Netflix fra at promovere den som en stor titel. Det skriver Giga.

Er det, hvad vi vil have?

Spørgsmålet er, om streamingtjenesterne undervurderer deres publikum.

Hvorfor nøjes med letkøbte produktioner, når tidligere succeser som "Intet nyt fra Vestfronten" har vist, at høj kvalitet også kan sælge?

For Netflix handler det om tal: Hvis komedier som "Chantal i Eventyrland" tiltrækker millioner af seere, vil de fortsætte med at levere mere af det samme.

Netflix’ strategi er tydelig: De analyserer vores vaner og leverer det, vi statistisk set klikker på.

Men spørgsmålet er, om dette kun forstærker en ond cirkel, hvor innovative og tankevækkende produktioner bliver overset til fordel for det sikre valg.

Indtil videre kan danske Netflix-brugere glæde sig over et varieret udvalg.

Men hvad sker der, hvis algoritmerne begynder at diktere, at vi kun vil have letfordøjelige film?