Sebastian Juul
De falske netbutikker lyder danske, bruger AI-anmeldelser og forsvinder med dine kortoplysninger.
Priser der virker for gode til at være sande, danskklingende navne og logoer du kender. Opskriften på en fupbutik er blevet så avanceret, at selv erfarne netshoppere kan gå i fælden. Fem hurtige tjek afslører svindlen på under et minut.
Forbrugerombudsmanden pegede i en pressemeddelelse fra oktober 2025 på, at danske forbrugere i stort omfang bliver snydt af netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Butikkerne har navne med “Copenhagen”, “Aarhus” eller “Jensen”, priserne står i kroner, men varerne kommer fra udlandet, er af ringe kvalitet og næsten umulige at sende tilbage. Konkrete eksempler nævnt af myndigheden var johansenmode.dk, pedersen-butik.dk og elinakobenhavn.com.
1. Tjek CVR-nummeret på virk.dk
En dansk netbutik har pligt til at oplyse sit CVR-nummer, sin fysiske adresse og en e-mailadresse. Står oplysningerne ikke tydeligt på siden, typisk i bunden eller under “Kontakt” og “Handelsbetingelser”, er det første alarm.
Findes CVR-nummeret, så slå det op på virk.dk og se om selskabsnavn og adresse matcher det, butikken oplyser. Svindlere bruger ofte fiktive CVR-numre, eller misbruger nummeret fra en ægte dansk virksomhed uden ejerens viden.
2. Se hvem der ejer domænet
Et .dk-domæne er ikke i sig selv et bevis for dansk ejerskab. På punktum.dk kan du slå ejeren op for et .dk-domæne, og på who.is kan du gøre det samme for .com-domæner. Er domænet oprettet for få uger siden, eller er ejeroplysningerne skjult, er det et faresignal.
Forbrugerombudsmanden fremhæver netop skjulte domæneoplysninger som en af de nye tendenser blandt svindlere, fordi det gør det sværere at finde ud af, hvem der står bag butikken.
3. Vær kritisk over for priser og anmeldelser
Er stort set alle varer på tilbud, eller står prisen som et skævt beløb som 378,16 kroner, er det ofte et tegn på maskinoversat pris fra en fremmed valuta. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver på forbrug.dk, at et tilbud der virker for godt til at være sandt sandsynligvis også er det.
Anmeldelserne kan heller ikke længere tages for pålydende. Ifølge Forbrugerombudsmandens udmelding bruger de falske sider i stigende grad AI-genererede danske anmeldelser med falske profilbilleder. Stemmer sproget påfaldende glat uden konkrete personlige detaljer, kan et hurtigt Google-tjek af anmelderens navn eller profilbillede afsløre gengangere på tværs af flere butikker.
4. Betal med kort, aldrig med bankoverførsel
Fupbutikker forsøger ofte at presse dig over på bankoverførsel, MobilePay til privatnumre eller andre betalingsformer uden købersikring. Handler du med almindeligt betalingskort, kan du gøre indsigelse hos din bank, hvis varen aldrig kommer eller er noget helt andet end det bestilte. Det kaldes chargeback.
Forbrug.dk understreger også, at betalingssiden skal have “https” og hængelås i adresselinjen, og at det beløb der trækkes, skal matche det du har bestilt. Digitaliseringsstyrelsens Sikker Digital anbefaler at gøre langsomme, faste vaner til reglen frem for at klikke igennem i en fart.
5. Kig efter et gyldigt e-mærke
E-mærket er en dansk certificeringsordning oprettet i 2000, og over 2.000 danske webshops er tilsluttet ordningen. Handelsbetingelser, leveringsvilkår og fortrydelsesret gennemgås af e-mærkets jurister, og som kunde er du dækket af en købergaranti på op til 10.000 kroner, hvis noget går galt.
Men logoet kan også misbruges. Forbrugerombudsmanden advarer om, at svindlere kopierer kendte logoer og mærkningsordninger for at fremstå troværdige. Klik derfor altid på selve e-mærke-logoet på butikkens side. Er butikken reelt tilsluttet, føres du videre til e-mærkets side med det aktive certifikat. Sker der intet, eller lander du et andet sted, er logoet plastret på uden dækning.
