Morten Lyhne Petersen
Din farve-laserprinter efterlader næsten usynlige gule prikker på hver eneste udskrift, som forskere og myndigheder kan aflæse.
Prikkerne danner et gitter der koder printerens serienummer sammen med dato og klokkeslæt, og teknologien har siddet i printere fra Xerox, Canon, HP, Brother, Lexmark og Ricoh i årtier uden at brugerne fik det at vide. Emnet er blevet aktuelt igen, efter at FBI i januar afslørede en amerikansk regeringskontraktansat med hjælp fra printerlogs.
Aurelio Luis Perez-Lugones blev anholdt 8. januar 2026 for at have lækket klassificeret materiale om Venezuela til en journalist på Washington Post. Ifølge sagens dokumenter kunne hans arbejdsplads ikke bare se filnavne og tidspunkter, men også hente selve indholdet af de printede sider ud igen, skriver The Intercept.
Den sag handler om et arbejdspladsnetværk. Men de fleste almindelige farve-laserprintere efterlader også et spor, uden at der er nogen server i midten.
Gule prikker siden midten af 1980’erne
Xerox og Canon indførte teknologien i midten af 1980’erne for at gøre det lettere at spore falskmøntnere, der brugte farvekopimaskiner. Xerox tog i 1996 patent på metoden i USA under nummer 5.515.451.
Kodningen består af små gule prikker på omkring 0,1 millimeter, som er arrangeret i et gitter på for eksempel 8 gange 16 punkter. Prikkerne er nær-usynlige i almindeligt lys og træder først frem under blåt lys eller når man forstærker den gule kanal i et scannerbillede.
Offentligheden fik først noget at vide i efteråret 2004, hvor hollandske myndigheder brugte koden i en efterforskning af falskmøntneri, og amerikanske PC World skrev om det. Året efter begyndte Electronic Frontier Foundation at kortlægge, hvilke printere der efterlod hvilke spor.
En femsiders lækage endte i fængsel
Det mest kendte eksempel på hvad prikkerne kan bruges til, kom i 2017. NSA-kontraktansatte Reality Winner sendte fem printede sider med et hemmeligstemplet notat om russiske hackeres forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg til nyhedsmediet The Intercept.
Mediet publicerede en scanning af dokumentet uden at fjerne de gule prikker. Sikkerhedsfirmaet Errata Security kørte scanningen gennem EFF’s afkodningsværktøj og fandt hurtigt frem til, at siderne var printet 9. maj 2017 klokken 6:20 på en printer med serienummer 29535218, beskrev firmaet i et blogindlæg samme uge.
Winner blev anholdt 3. juni 2017. FBI’s egen anmodning nævnte ganske vist ikke prikkerne, men NSA kunne krydstjekke oplysningerne med, hvem der havde printet dokumentet.
Tyske forskere byggede et modtræk
I 2018 offentliggjorde to informatikere fra Technische Universität Dresden en analyse af 1.286 udskrifter fra 141 forskellige printere fra 18 fabrikanter. Timo Richter og Stephan Escher fandt frem til, at fabrikanterne bruger fire forskellige kodningsskemaer, og at mønstrene kan afkodes automatisk med et almindeligt scannerbillede.
De frigav samtidig et open source-værktøj kaldet DEDA, som både kan læse koden og maskere den ved at tilføje ekstra gule prikker i tomme felter, så det oprindelige mønster ikke længere kan afkodes. Værktøjet ligger på TU Dresdens hjemmeside og på GitHub.
“Den nye EU-GDPR regulerer omgangen med digitale data. De færreste er klar over, at de også kan overvåges med analoge apparater,” skrev Stephan Escher i forbindelse med udgivelsen.
EFF opgav at føre listen
EFF nåede at kortlægge modeller fra Brother, Canon, HP, Kyocera, Lexmark, Ricoh, Toshiba og Xerox med synlige prikker. Listen blev opdateret sidste gang i 2017 og bærer i dag beskeden om, at den ikke længere vedligeholdes.
Organisationen skriver samme sted, at det er sikrest at gå ud fra, at alle moderne farve-laserprintere efterlader en eller anden form for spor, uanset om prikkerne er synlige for det blotte øje eller ej.
Skal man som privatperson, journalistisk kilde eller aktivist være anonym på papir, er de eneste sikre modtræk enten at bruge en sort-hvid laserprinter, en ældre model uden kodning, eller et anonymiseringsværktøj som DEDA.
