Vinteren bliver iskold: og elregningen varmer kun energiselskaberne

Danskerne forbereder sig på den dyreste vinter i årevis – og energiselskaberne gnider sig i hænderne.

1. Vinteren rammer hårdere end forventet

Prognoserne for vinteren 2025 peger på koldere måneder end normalt. Samtidig er gas- og elreserver pressede, og Danmark står over for endnu en vinter med ustabile priser. Eksperter advarer om, at de fleste husholdninger vil opleve markant højere udgifter – uanset hvor meget man forsøger at spare.

2. Elpriserne på vej mod nye højder

Allerede i oktober steg spotprisen på el med over 20 procent sammenlignet med sidste år. Og ifølge branchekilder kan priserne i januar nå niveauer, vi ikke har set siden energikrisen i 2022. For mange familier betyder det tusindvis af kroner ekstra på varmeregningen.

3. Forbrugerne betaler – selskaberne scorer

Mens danskerne fryser, viser kvartalsrapporterne rekordstore overskud hos energiselskaberne. Flere af de største udbydere har fordoblet deres indtjening på elhandel siden foråret. “Systemet belønner ikke sparsommelighed, men profit,” lyder det fra en økonom, der kalder det “den usynlige vinterafgift”.

4. Regeringens hjælp er symbolsk

Selv om der er lovet støtteordninger, dækker de kun en brøkdel af de reelle prisstigninger. De fleste husholdninger med gennemsnitligt forbrug får ingen reel kompensation. For mange føles det som en gentagelse af 2022: løfter, der løber ud i kulden.

5. Fjernvarme og elbiler rammes også

Det er ikke kun elpriserne, der stiger. Fjernvarmepriserne følger trop, og mange husstande, der investerede i varmepumper eller elbiler for at spare, opdager nu, at de reelt betaler mere end før. “Det er ironisk – de grønne valg bliver straffet økonomisk,” siger energianalytiker Lene Rasmussen.

6. Usikkerhed på markedet skaber panik

På energibørsen er volatiliteten tilbage. Spekulationer om kulde, vindmangel og geopolitiske konflikter får priserne til at svinge voldsomt fra dag til dag. Eksperter frygter, at panikken kan sprede sig – og gøre strømmen dyrere, end den behøver at være.

7. Danskerne ændrer adfærd

Mange har allerede skruet ned for varmen, droppet tørretumbleren og overvåger forbruget via apps. Alligevel stiger regningerne. “Man kan spare sig fattig,” som en forbruger sagde i et interview. Den følelse deles af tusindvis – frustrationen vokser, mens forståelsen falder.

8. Et marked ude af kontrol

Energisektoren er blevet et spekulationsmarked, hvor forbrugeren står tilbage som taberen. Kritikere kalder det “den nye form for inflation”, hvor energipriserne driver alle andre priser op. Uden politisk indgriben risikerer Danmark endnu en vinter, hvor kulden ikke er det værste – men regningen.