Stor advarsel til alle med Bluetooth: Vil koste dig dyrt

Christian Pedersen

3 dage siden

|

02/06/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du kan risikere, at skulle have en del penge op af lommen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Trådløs teknologi har gjort hverdagen lettere for de fleste.

Vi forbinder nemt vores smartphones til høretelefoner, højttalere eller bilen med et enkelt klik.

Men netop den lethed kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke er opmærksom.

Antallet af Bluetooth-enheder forventes at stige med otte procent om året frem mod 2028, ifølge en ny rapport fra Bluetooth SIG.

Det betyder, at risikoen for misbrug også vokser – en udfordring, som cybersikkerhedsfirmaet NordVPN nu sætter fokus på. Det skriver Dagensps.

Hackere udnytter din synlighed

"Bluetooths fleksibilitet er også dens største ulempe," advarer Marijus Briedis, CTO hos NordVPN.

Et simpelt tryk, hvor din enhed sættes i synlig tilstand, kan give hackere mulighed for at bryde ind. Det kan ske uden, at du opdager det.

Blandt de mest alvorlige angrebsmetoder er 'bluebugging'. Her overtager en hacker fuld kontrol over din enhed.

Det kan betyde, at en fremmed får adgang til dine beskeder, kan aflytte dine opkald eller endda hente dine private billeder.

En mildere form, 'bluejacking', handler om at sende uønskede beskeder til din enhed.

Men det stopper ikke her.

Hackere kan også bruge din telefonforbindelse til dyre opkald, og regningen kan ende hos dig.

Sådan beskytter du dig

Selvom truslen er reel, er det nemt at tage forholdsregler:

  • Sluk Bluetooth, når du ikke bruger det.

  • Gør din enhed usynlig for andre.

  • Afvis forbindelser fra ukendte enheder.

  • Brug stærke adgangskoder – og undgå klassikere som '0000' eller '1234'.

  • Hold øje med unormal aktivitet på din telefon.

Et par simple vaner kan altså gøre forskellen mellem sikker brug og en dyr lærestreg.