Spionerer din airfryer på dig? Undersøgelse hævder, at de muligvis lytter til dine samtaler

Nicolai Busekist

3 uger siden

|

11/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To modeller af airfryere er ifølge en undersøgelse foretaget af Which? blevet afsløret i at spionere på deres ejere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Apps, der er knyttet til de to airfryere, har angiveligt krævet tilladelser til at lytte til samtaler og samtidig dele data med TikTok.

Appen, der er tilknyttet en airfryer solgt af det populære brand Xiaomi, er forbundet med trackere fra Facebook, TikToks annonceforretning Pangle og den kinesiske teknologigigant Tencent.

En airfryer fra Aigostar, der også stammer fra Kina, ønskede endda at vide brugerens køn og fødselsdato ved oprettelsen af en ejerkonto. Det var dog valgfrit at afgive disse oplysninger, skriver The Sun.

Begge airfryere sælges i øjeblikket på Amazon, men de kan også findes ved flere danske forhandlere. Aigostar-modellen er i øjeblikket udsolgt og ser ud til at være utilgængelig, lyder det fra det britiske medie.

Overvågning fra smarte enheder er et stigende problem i hele verden. Ved en stor del af de apps, der bruges til disse enheder, har mange forbrugere en tendens til blot at trykke sig gennem tilladelsesanmodningerne uden at være klar over, hvad de giver tilladelse til.

Forskere fandt frem til, at disse apps indsamlede langt mere 'risikofyldte' data, end hvad der var nødvendigt for produktet. Blandt andet ønskede de to apps adgang til brugerens præcise placering samt muligheden for at optage lyd på brugerens telefon.

Hvorfor disse data er nødvendige eller ønskede, blev ikke forklaret, da tilladelsesanmodninger dukkede op i appene, lød det fra Which?

Ifølge Which? tyder den omfattende dataindsamling på, at informationen muligvis videregives til tredjeparter til markedsføringsformål. Rapporten tilføjede, at både Aigostar og Xiaomi sendte folks personlige data til servere i Kina.

Selvom dette blev nævnt i privatlivsoplysningerne, læser langt de fleste personer disse ordentligt. Det vil sige, at du reelt set kan have en airfryer stående hjemme i køkkenet, der lytter til alt, hvad der bliver sagt. Ikke nok med det, så kan disse samtaler og data også blive videregivet til andre.