De eksploderede pagere og radioudstyr, som terrorgruppen Hizbollah anvender i Libanon, har vakt opsigt verden over. Handlingen, der med al sandsynlighed er udført af Israel, skaber dog ikke kun opmærksomhed på grund af sin enestående karakter.
Mange mennesker spekulerer nu over, hvor sårbare vi egentlig er på grund af vores personlige elektroniske enheder. Nogle frygter, at aktionen kan inspirere andre til lignende handlinger, og spørger sig selv, om vores mobiltelefoner også pludselig kan eksplodere.
Sikkerhedsekspert Joe Pichlmayr, der er administrerende direktør hos det østrigske firma Ikarus Security Software, forklarer i et interview med FutureZone, hvilke reelle farer der eksisterer, hvordan en sådan handling teknisk set kan udføres, og hvilke bekymringer der er mindre relevante.
Efter pager-angrebene undrer mange mennesker sig over, hvor nemt det ville være at manipulere vores smartphones på samme måde. Er et sådant scenarie realistisk?
"Ja og nej. Sammenlignet med produktionen af smartphones er fremstillingen af en pager lidt som at bygge en sæbekassebil og forsøge at lave en bil ud af den," sagde Joe Pichlmayr som svar til FutureZone.
Betyder det, at en sådan handling ville være mere kompliceret med mobiltelefoner?
"Du skal skelne mellem mange ting. Store producenter som Apple eller Google er begyndt at diversificere deres produktionsmetoder og sprede dem geografisk for at reducere afhængigheden af individuelle lande, som eksempelvis Kina," sagde han.
"Leverandører producerer også på forskellige steder. Dette gør selvfølgelig hele produktionsprocessen 'mere sårbar' og kræver meget komplekse kontrolsystemer - hvilket allerede er indført på grund af kvalitetskontrol alene."
"På den anden side kan smartphones også fremstilles på licens. Og selvfølgelig kan du så bestemme, hvilken software der installeres på dem, men at indføre sprængstoffer i produktionsprocessen kræver hjælp fra folk på fabrikken - især hvis du har brug for tusindvis af enheder."
"Individuelle smartphones kan naturligvis manipuleres meget lettere. Men grundlæggende må man stille spørgsmålet: Hvorfor skulle scenariet med pagere i det hele taget overføres til smartphones?"
Hvorfor ikke?
"Fordi som 'producent' eller 'udbyder' (angribere, red.) har du i teorien allerede 24 timers adgang til brugeren af en smartphone - i hvert fald når det gælder hans informationsadfærd, hans daglige rutiner, hans netværk osv," forklarede han.
"Du kunne ikke blot overvåge kommunikationen, men også vide, hvor smartphonen - og sandsynligvis også dens ejer - befinder sig."
Betyder det, at smartphones ikke er så 'egnede' til manipulation i så store mængder?
"Det kan antages, at kvalitetskontrol og slutinspektion hos de store, velkendte producenter sandsynligvis vil opdage og forhindre manipulation i stor skala," sagde han.
"Men selvfølgelig: Hvad kan man virkelig udelukke i dag? Produktionen af komponenter og deres samling samt del- og slutproduktion er spredt over mange steder og involverer mange hænder (eller maskiner)."
Og hvad med enheder, der ikke kommer fra de 'store'?
Producenter af 'No Name'-produkter og mindre kendte mærker, der fremstiller mindre serier (som stadig kan være hundredtusinder), kan have sværere ved at opretholde de samme sikkerheds-, produktions- og kvalitetsstandarder som de store spillere kan," forklarede han.
Sammenfattende: Skal nogen i dette land (Østrig, red.) være bange for sådanne angreb?
"Nej, det ville virkelig være en overdrivelse. Men emnet skal indgå i vores risikostyring og anerkendes som en 'dødelig' form for angreb på forsyningskæden," rundede han af.
