Samsung trækker i nødbremsen: Opdatering til populær telefon trukket tilbage

Christian Pedersen

3 uger siden

|

19/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne populære Samsung-telefon får altså ikke denne opdatering alligevel.

Mest læste i dag

Samsung har midlertidigt trukket en ny softwareopdatering til deres populære Galaxy S23 Ultra tilbage efter rapporter om alvorlige problemer med kameraet.

Den længe ventede opdatering, der skulle forberede telefonerne på Android 15 og indeholdt september-sikkerhedsopdateringen, har skabt frustration blandt brugerne, da kameraet begyndte at producere fejl i visse zoomstørrelser.

Kameraet påvirket af opdatering

Problemerne opstod, da kameraet på Galaxy S23 Ultra begyndte at vise "ghosting"-effekter i visse zoomstørrelser, hvilket gjorde billederne ubrugelige.

Samsung har derfor valgt at stoppe udrulningen af opdateringen, mens de arbejder på en løsning.

Brugere af Galaxy S23 og S23 Plus er ikke berørt af problemet, og opdateringen er kun trukket tilbage for Ultra-modellen. Det skriver SamMobile.

Midlertidig løsning

For de brugere, der allerede har installeret opdateringen og oplever problemer med kameraet, er der en midlertidig løsning.

Det anbefales, at man ændrer indstillingerne i kamera-appen og sænker de intelligente optimeringer fra "Maximum" til "Medium."

Dette skulle afhjælpe problemet, indtil en permanent løsning er klar.

Samsung forventes at udgive en ny version af opdateringen snart, og brugerne kan derefter opdatere uden risiko for fejl. Indtil da rådes Galaxy S23 Ultra-ejere til at holde øje med yderligere meddelelser fra Samsung.