Mikkel Christensen
Et russisk forskningsprojekt har vakt opsigt, efter at et teknologifirma har offentliggjort detaljer om tidlige tests med såkaldte “bio-droner”.
Et russisk forskningsprojekt har vakt opsigt, efter at et teknologifirma har offentliggjort detaljer om tidlige tests med såkaldte “bio-droner”. Projektet involverer dyr og avanceret neuroteknologi og har allerede skabt debat om, hvor grænsen går mellem forskning og potentiel overvågning.
Oplysningerne stammer fra virksomheden selv og beskriver et eksperimentelt arbejde, der fortsat befinder sig på et tidligt stadie.
Test af neuroteknologi på dyr
Ifølge virksomheden Neiry har forskere indledt tidlige tests af teknologi, der gør det muligt at påvirke dyrs bevægelser via neurale signaler. Forsøgene er en del af udviklingen af såkaldte hjerne–computer-grænseflader.
Formålet er ifølge beskrivelsen at undersøge, hvordan neurale impulser kan bruges til at styre bevægelse mere præcist. Projektet beskrives som forskning og udvikling – ikke som et færdigt produkt.
Ingen bekræftet militær anvendelse
Der fremgår ingen oplysninger om, at teknologien anvendes militært eller til overvågning. Neiry understreger, at testene foregår i kontrollerede rammer og udelukkende har forskningsmæssige formål.
Alligevel har koblingen mellem dyr, teknologi og Rusland fået historien til at sprede sig hurtigt og afføde spekulationer uden for forskningsmiljøet.
Derfor bliver projektet misforstået
Når komplekse forskningsprojekter bliver omtalt uden teknisk kontekst, kan de let fremstå mere dramatiske, end de reelt er. Kombinationen af dyr og fjernstyring giver associationer til overvågning, selv når der ikke foreligger dokumentation for sådan brug.
Det har bidraget til, at projektet i nogle medier er blevet fremstillet som noget andet, end det beskrives som af udviklerne.
Teknologien er stadig på forsøgsstadiet
Ifølge virksomheden er der tale om tidlig testning, hvor teknologien stadig udvikles og evalueres. Der er ikke tale om masseanvendelse eller operative systemer.
Udviklingen af hjerne–computer-grænseflader bruges også i andre sammenhænge, blandt andet inden for medicin og rehabilitering.
Etisk debat følger med
Brugen af dyr i teknologiske forsøg rejser etiske spørgsmål, som også er blevet rejst i forbindelse med projektet. Kritiske stemmer peger på behovet for klare rammer og gennemsigtighed.
Virksomheden har ikke meldt noget ud om næste skridt, men understreger, at projektet stadig er i en tidlig fase.
Et eksempel på teknologiens gråzoner
Sagen illustrerer, hvordan ny teknologi hurtigt kan skabe debat, når den bevæger sig ind i etiske og politiske gråzoner. Samtidig viser den, hvor hurtigt eksperimentel forskning kan blive genstand for spekulation.
Det understreger behovet for præcis formidling, når komplekse teknologiske projekter præsenteres offentligt.
Kilder: Neiry
