Nyt: Nu kan du fravælge det fysiske sundshedskort fuldstændig

Christian Pedersen

14 timer siden

|

03/05/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan du nøjes med kun at bruge det digitale sundhedskort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Snart kan danskerne vinke farvel til endnu et fysisk kort i pungen.

Fra den 27. maj 2025 bliver det muligt helt at fravælge det gule sundhedskort i plast og i stedet udelukkende bruge den digitale version via appen Sundhedskortet.

Den nye regelændring sætter digitalt og fysisk kort på lige fod.

Dermed har man som borger frit valg mellem plastik og pixels – og ønsker man det digitale som eneste løsning, kan det klares med få klik i appen eller på borger.dk.

Sundhedsminister Sophie Løhde kalder ordningen et skridt i retning af en smartere og mere ressourcebesparende hverdag:

“Vi skal give danskerne mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til deres behov.” Det skriver Mobilsiden.

Millioner har allerede taget springet

Appen er langt fra en nyhed for mange.

Over 3,8 millioner danskere har allerede downloadet den digitale version af sundhedskortet, og den har dermed været en naturlig del af den digitale pengepung for mange længe.

Med ændringen bliver det første gang, man officielt kan nøjes med den.

Det fysiske kort kan stadig bestilles – eksempelvis for ældre borgere eller dem, der foretrækker det håndgribelige – men nu er valget dit.

Digitalisering med omtanke

Udviklingen er en del af en bredere tendens, hvor det offentlige Danmark prioriterer digitale løsninger, der både er brugervenlige og bæredygtige.

Med 2,7 millioner downloads af den digitale kørekort-app går bevægelsen hurtigt.

For mange danskere er mobiltelefonen allerede blevet nøglen til lægen, biblioteket og nu også lægekortet.

Det næste bliver måske sygesikringen, pas eller stemmeseddel – alt samlet ét sted.