Nyt fund: Hackere går specielt efter folk, der bruger disse 6 ord

Christian Pedersen

1 uge siden

|

12/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Stop med at skrive disse 6 ord.

Mest læste i dag

Cybersikkerhedsfirmaet SOPHOS har netop advaret om et nyt angreb, hvor hackere udnytter specifikke søgetermer til at narre intetanende brugere til at afsløre personlige oplysninger.

SOPHOS forklarer, at hackere har udviklet en særlig teknik, kaldet "SEO-poisoning," hvor de manipulerer søgeresultater, så farlige links placeres øverst i Googles søgeresultater.

Et af de ordsæt, som hackere målrettet går efter, er “Er Bengal-katte lovlige i Australien?”

Indlejrede farlige links

Når brugere søger på netop dette spørgsmål, bliver de præsenteret for links, der ser troværdige ud, men i virkeligheden leder dem til farlige websider, der stjæler personlige oplysninger som bankoplysninger og endda kan installere malware.

Programmet, som hackere anvender i denne sammenhæng, kaldes Gootloader og kan både stjæle data og låse brugere ude af deres egne computere. Det skriver NY Post.

Flere ord i farezonen

Selvom søgningen om Bengal-katte virker som en niche, understreger SOPHOS, at lignende søgninger også kan udnyttes.

Angrebet illustrerer, at brugere ikke behøver at søge efter noget "mistænkeligt" for at blive offer for et cyberangreb.

SOPHOS opfordrer derfor brugere til at være ekstra opmærksomme på, hvilke links de klikker på, selv i almindelige søgninger.

Hvordan beskytter man sig?

Hvis du tror, du har været udsat for et angreb gennem SEO-poisoning, bør du straks ændre dine adgangskoder.

Derudover anbefales det kun at klikke på velkendte og officielle links og undgå mistænkelige sider, der pludselig dukker op i søgeresultaterne.