Jesper Bengtson
En ny aftale er netop blevet indgået.
De fleste danskere har på et tidspunkt stået og fumlet med kortet foran en hæveautomat.
Det kan være på vej hjem fra arbejde, på ferie i udlandet eller når man lige mangler lidt kontanter til en regning eller en loppestand.
Automaterne står mange steder, og de fleste tænker ikke videre over, hvem der egentlig driver dem.
Der dukker dog jævnligt nye typer automater op rundt omkring. Nogle står ved tankstationer, andre ved små butikker eller steder, hvor man ikke lige forventer det.
Nu er der udsigt til nye tiltag, som kan sætte en stopper for nye hæveautomater.
Ny aftale
EU-parlamentet, Kommissionen og Rådet, hvor Danmark sidder for bordenden, har torsdag den 27. november indgået en aftale, om den såkaldte Betalingspakke.
Det betyder, at der nu bl.a. kommer et nyt våben i kampen mod hæveautomater, der ikke drives af banker, og som kan misbruges til ulovlige formål.
I Danmark har der tidligere været et eksempel på en hæveautomat i en hvid varevogn, som stod ved indgangen til det gamle Pusher Street på Christiania.
Det er lige præcis brugen af den type hæveautomater, som dagens aftale vil dæmme op for.
Helt konkret skal automater, der ikke bliver drevet af banker, fremover registreres i det EU-land, de ønsker at operere i.
Derudover kan myndighederne i det pågældende land afvise registreringen, hvis de fx vurderer, at der er risiko for, at automaten vil blive misbrugt til ulovlige formål.
“Kriminelle skal ikke kunne bruge hæveautomater til deres lyssky aktiviteter. Med den her aftale styrker vi kontrollen og gør livet sværere for kriminelle,” siger erhvervsminister Morten Bødskov og fortsætter:
“Fremover skal automaterne registreres i de lande, hvor de opstilles, og myndighederne kan sige nej, hvis der er risiko for misbrug og hvidvask. Vi siger klart, at de kriminelles smuthuller, bliver lukket. Det er et stærkt nyt våben i kampen mod hvidvask. Derfor er jeg glad for, at der er faldet en aftale på plads.”
Betalingspakken giver også nye våben i kampen mod økonomisk svindel.
I fremtiden forpligtes betalingstjenesteudbydere, fx banker, nemlig til at stille en løsning til rådighed for almindelige bankkunder, så de kan se, hvem de er ved at overføre penge til.
Dermed sætter man endnu et værn op mod svindlere, der forsøger at lokke forbrugere til at overføre penge til dem.
Derudover risikerer eksempelvis banker i fremtiden at skulle hæfte, når en forbruger bliver udsat for såkaldt identitetsbedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at være forbrugerens egen bank.
