Reglerne kommer til at gælde i hele EU.
Lige nu læser andre
Du kender måske følelsen af at føle dig fri, når du suser ned gennem Europa med en tung højrefod.
Det skal du dog passe på med.
Inden længe kan dine trafikale overtrædelser i udlandet nemlig få konsekvenser, selv efter du er vendt hjem.
Sådan skriver mediet Carup.
Læs også
Skal gælde på tværs af EU-lande
EU har nemlig besluttet, at kørselsforbud ikke længere kun er en lokal fætter. Fremover vil et kørselsforbud udstedt i ét EU-land også gælde i resten af unionen.
Det betyder, at hvis du for eksempel bliver taget i at trykke lidt for kærligt på speederen i Spanien eller kører promillekørsel i Polen, så kan du vinke farvel til dit kørekort – også når du er tilbage i Danmark.
Fra grænsetilfælde til grænseløs konsekvens
Som det er lige nu, har reglerne kun lokal effekt.
Hvis en dansker bliver snuppet for spirituskørsel i Tyskland, får vedkommende ganske vist kørselsforbud, men kun i Tyskland. Hjemme i Danmark kan personen stadig køre, som om intet var hændt.
Det hul bliver nu lukket.
Den nye EU-regel betyder, at et kørselsforbud kan følge dig rundt som en dårlig tatovering. Når forbuddet bliver juridisk bindende, vil det gælde i hele EU.
Det gælder dog ikke for småting som at glemme at blinke, men for de tunge sager – voldsom fartoverskridelse, spritkørsel og lignende.
Mere sikkerhed
EU’s formål er at fremme trafiksikkerheden på tværs af landegrænser.
Hvis man gør noget virkelig dumt bag rattet ét sted, skal man ikke kunne gemme sig bag et andet lands nummerplade.
Systemet er dog ikke klar i morgen. Ifølge ADAC, som er Tysklands svar på FDM, går der nok op til tre år, før det hele kører som smurt.
Så næste gang du sætter dig bag rattet i en feriebil med tanken ‘det går nok’, bør du huske på, at det inden længe kan få store konsekvenser, hvis du gør noget, du ikke må.