Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Lækkede interne dokumenter afslører, hvordan Meta i årevis har tjent penge på online svindel – og hvor meget virksomheden egentlig har tjent på bedraget.
Meta vurderede internt sidst på året i 2024, at omkring 16 milliarder dollar af virksomhedens indtægter i 2024 – cirka 10 % af den samlede omsætning – ville komme fra annoncer, der promoverer svindel eller forbudte varer, ifølge dokumenter, som Reuters har gennemgået.
Filerne beskriver flere års kamp for at kontrollere en strøm af vildledende annoncer på Facebook, Instagram og WhatsApp. Dokumenterne angiver, at Metas platforme leverer omkring 15 milliarder højrisiko-svindelannoncer til brugere hver eneste dag.
På trods af interne advarsler fortsatte virksomheden med at tjene penge på disse kampagner og indtjente anslået 7 milliarder dollar om året alene fra den kategori.
Højrisiko-annoncer
Ifølge Reuters viser dokumenterne, at en stor del af den svigagtige aktivitet kom fra annoncører, som Metas systemer havde markeret som mistænkelige. Men virksomheden udelukker kun en annoncør, hvis den er mindst 95 % sikker på, at annoncen er svindel. Hvis mistanken er lavere, opkræver Meta i stedet en højere pris for at afskrække dem fra at købe mere annonceplads.
Det betyder, at brugere, der klikker på svindelannoncer, ofte ser flere af dem, takket være Metas personaliseringsalgoritmer.
Skærmbilleder gennemgået af Reuters viser falske annoncer, der udgiver sig for at være offentlige personer og kendte brands, herunder krydderiproducenten McCormick og Det Hvide Hus.
Metas interne rapporter indikerer, at virksomheden i årevis ikke formåede at standse udbredelsen af svigagtig annoncering, selv om den var klar over problemet.
Intern modstand
De fortrolige dokumenter, som dækker perioden 2021 til 2025, afslører en spænding mellem Metas finansielle mål og virksomhedens sikkerhedsansvar.
Ledere beregnede, hvor meget ulovlig annonceomsætning virksomheden kunne tåle at miste og samtidig minimere risikoen for regulatoriske sanktioner.
Den tidligere Meta-efterforsker af svindel, Sandeep Abraham, sagde til Reuters, at virksomhedens adfærd viste mangel på tilsyn i onlineannoncering. “Hvis myndighederne ikke ville tolerere, at banker tjener på svindel, bør de heller ikke tolerere det i tech,” sagde han.
Meta-talsmand Andy Stone afviste, at virksomheden bevidst profiterede af svindel, og kaldte den interne indtægtsfremskrivning “grov og alt for inkluderende”.
Han oplyste til Reuters, at virksomheden senere nedjusterede estimatet og fastholdt, at Meta “bekæmper svindel og scams aggressivt”.
Løfter om forbedringer
Stone sagde, at Meta har reduceret globale brugerrapporter om svindelannoncer med 58 % i løbet af de seneste 18 måneder og fjernet mere end 134 millioner stykker svindelindhold i 2025. Et internt notat fra 2024 satte mål om at reducere svindelannoncering med op til halvdelen i nøglemarkeder i år.
Andre interne præsentationer erkender dog, at Metas produkter stadig spiller en uforholdsmæssig stor rolle i online svindel. Et brief fra maj 2025 anslog, at Metas platforme er involveret i en tredjedel af alle vellykkede svindelnumre i USA.
“Det er nemmere at annoncere for svindel på Meta-platforme end på Google,” konkluderede en virksomhedsgennemgang fra 2025, uden at specificere hvorfor.
Tiltagende granskning
Meta står nu over for undersøgelser fra tilsynsmyndigheder på begge sider af Atlanten. Ifølge interne optegnelser undersøger den amerikanske børsmyndighed (SEC), hvordan Meta håndterer finansielle svindelannoncer. I Storbritannien oplyste en regulator, at Metas platforme stod for 54 % af alle betalingsrelaterede svindeltab i 2023 – mere end dobbelt så meget som de øvrige sociale netværk tilsammen.
Mens Meta investerer titusindvis af millioner i kunstig intelligens og infrastruktur, har CEO Mark Zuckerberg sagt til investorer, at virksomheden kan finansiere sine ambitioner via annonceindtægter. “Vi har kapitalen fra vores forretning til at gøre dette,” sagde han i juli.
Alligevel viser interne drøftelser bekymring for, at en for brat lukning af svindelannoncører kan skade Metas indtjening. Virksomheden anslog, at fremtidige bøder relateret til svindelannoncer kunne nå 1 milliard dollar – langt mindre end de svindelrelaterede indtægter.
Værn mod tab
Ifølge Reuters viser dokumenter fra begyndelsen af 2025, at Metas håndhævelsesteams blev bedt om ikke at træffe foranstaltninger, der kunne koste virksomheden mere end 0,15 % af den samlede omsætning – omkring 135 millioner dollar i første halvår. “Vi har specifikke indtægtsværn,” skrev en leder.
Stone sagde, at tallet var en fremskrivning, ikke en fast grænse. Men interne strategipapirer viser, at Meta-ledere kun godkendte en gradvis reduktion af svindelrelaterede indtægter – fra 10,1 % i 2024 til 7,3 % ved udgangen af 2025, med yderligere nedskæringer planlagt frem til 2027.
Svindel og fyringsrunder
Virksomhedens problemer med falske konti går flere år tilbage. I 2022 afdækkede Meta et massivt netværk af falske profiler, der udgav sig for at være amerikanske soldater for at snyde brugere. Andre metoder involverede efterligninger af kendisser og brands.
Dengang kategoriserede Meta svindelannoncer som et “lav-sværhedsproblem” og skar ned på teams, der arbejdede med annonce-sikkerhed, under virksomhedens fyringsrunder. Medarbejdere, der håndterede brandrettighedsklager, blev afskediget, og sikkerheds-enheder fik besked på blot at “holde driften i gang”.
I 2023 indgav brugere omkring 100.000 gyldige svindelrapporter om ugen, men Meta ignorerede eller afviste fejlagtigt 96 % af dem, viser interne data.
Når svindel rammer tæt på
Reuters talte med en rekrutteringsmedarbejder i Royal Canadian Air Force, hvis hackede Facebook-konto blev brugt til at promovere en falsk kryptovaluta-investering. På trods af dusinvis af anmeldelser tog det Meta uger at reagere – og mindst fire af hendes kolleger mistede penge.
Det canadiske politi sporede nogle af de stjålne midler til nigerianske bankkonti, men det var umuligt at få dem tilbage. “Folk kom til skade, fordi de stoler på mig,” sagde rekrutteringsmedarbejderen.
Meta ønskede ikke at kommentere sagen.
Bekæmpelse af svindel
En præsentation fra december 2024 sagde, at Meta-brugere dagligt udsættes for 22 milliarder “organiske” svindelforsøg – ubetalte opslag, markedspladsannoncer og falske profiler – oven i de 15 milliarder betalte svindelannoncer.
Metas regler fanger ofte ikke vildledende promoveringer. Da det singaporeanske politi leverede 146 eksempler på lokale svindelnumre, fandt Meta kun, at 23 % overtrådte virksomhedens politikker.
Andre – såsom falske koncertbilletter eller falske jobtilbud – blev vurderet til at være inden for reglerne “i ordlyd, men ikke i ånd”.
Selv konti, der udgiver sig for politiske ledere, kunne slippe igennem. Et dokument fra 2025 flagede kryptosvindelannoncer for 250.000 dollar fra en konto, der udgav sig for at være Canadas premierminister, som Metas systemer i første omgang ikke opdagede.
‘Scammiest Scammers’
Meta-medarbejdere begyndte at cirkulere ugentlige rapporter med titlen “Scammiest Scammer”, som fremhævede annoncører med flest svindelklager. Men det var ikke altid nok til, at de blev udelukket.
Nogle storspillende annoncører samlede hundredvis af overtrædelser, før de blev suspenderet. Interne filer viser, at fire svigagtige annoncekampagner indbragte 67 millioner dollar om måneden, før de blev fjernet.
Meta indførte også et “penalty bid”-system, hvor mistænkte svindlere blev tvunget til at betale højere priser i annonceauktioner. Målet, sagde virksomheden, var at gøre svindlere mindre konkurrencedygtige – selv om det også øgede Metas indtægter fra disse annoncer.
Stone sagde, at test viste, at systemet reducerede svindelrapporter, selv om den samlede annonceomsætning faldt en smule.
Kilder: Reuters
