"Vi ser allerede aktivitet i de kanaler, vi er interesserede i," siger Ted Esplund fra svensk politis Nationale Operative Afdeling til Dagens Nyheter.
I løbet af sommeren er der blevet rapporteret om, hvordan bandekriminelle deler opgaver, herunder bestillinger på mord, ud i åbne Telegram-grupper. Her listes forskellige grove voldshandlinger op samt den betaling, der venter gerningsmanden.
Den svenske regering har krævet, at selskabet bag gør mere for at forhindre, at deres platforme bliver brugt til kriminelle formål. I august blev Telegrams grundlægger, Pavel Durov, anholdt i Frankrig, anklaget for at have svigtet i det kriminalitetsforebyggende arbejde.
Nu meddeler han, at virksomheden tager affære. Ifølge de opdaterede brugervilkår risikerer brugere, der bryder Telegrams regler, at få deres IP-adresse og telefonnummer udleveret til relevante myndigheder.
"Disse tiltag bør afskrække kriminelle. Telegram er til for at finde venner og nyheder - ikke for at reklamere for ulovlige varer," skriver han i et opslag.
Ifølge Durov har Telegrams moderatorer fjernet alt 'problematiske indhold', der er blevet opdaget.
Svensk politi bemærker allerede, at nyheden påvirker brugsmønstrene på Telegram. Platformen tiltrækker kriminelle som fluer til sukker, ifølge Ted Esplund. Men efter beskeden er antallet af brugere i flere grupper, som politiet har haft under opsyn, begyndt at falde.
"Et rygte om, at en platform samarbejder med politiet, er nok til, at mange brugere bliver forsigtige og søger andre steder hen. Man vil ikke risikere at blive taget," siger han.
Samtidig er de kriminelle ofte nødt til at tage risici. Der vil altid være nogle, der er villige til at beholde deres etablerede kanaler så længe som muligt, ifølge Esplund.
"Når de lægger opgaver ud på platformen, vil de nå bredt ud for at finde mange potentielle aftagere. Derfor er de nødt til at operere i åbne kanaler med mange brugere," fortæller han til Dagens Nyheter.
Det er for tidligt at sige, hvor mange brugeroplysninger der vil blive udleveret fra Telegram, men Esplund tror ikke, at beskeden blot er symbolpolitik.
