Intels CEO stopper: Her er grunden

Christian Pedersen

18 timer siden

|

03/12/2024
Nyheder
Foto: Shutter
Foto: Shutter
Nu vil han altså ikke mere hos Intel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Chipgiganten Intel har mistet sin øverste leder, Pat Gelsinger, der med øjeblikkelig virkning har forladt sin stilling som CEO og sin post i bestyrelsen.

Den pludselige afgang sker midt i en turbulent tid for Intel, der kæmper for at genskabe sin position i en stadig mere konkurrencepræget chipindustri.

Et imponerende CV

Gelsinger, der startede sin karriere hos Intel som 18-årig i 1979, har haft en afgørende rolle i firmaets historie.

Han var med til at udvikle nøgleteknologier som WiFi og USB og har stået bag ikoniske Intel-produkter som Core- og Xeon-processorerne.

Efter en periode uden for Intel, hvor han bl.a. ledede VMware, vendte han tilbage som CEO i 2021 for at redde virksomheden fra en nedadgående kurs. Det skriver Recordere.

Strategien, der ikke slog igennem

Som CEO lancerede Gelsinger en ambitiøs plan om at gøre Intel til en global leder inden for chipproduktion.

Målet var at konkurrere med giganter som TSMC og Samsung ved at opbygge avancerede produktionsfaciliteter i USA og Europa.

Men presset fra den voksende popularitet af ARM-arkitekturen og øget konkurrence på markedet satte hans strategi på prøve.

Trods en stærk start måtte Intel skære dybt i omkostningerne i 2022 og 2023, hvilket resulterede i omfattende fyringsrunder.

Samtidig oplevede virksomheden kritik for lavere produktkvalitet, hvilket førte til tabte kontrakter, bl.a. på chips til den kommende PlayStation 6.

En usikker fremtid

Gelsingers afgang efterlader Intel i en sårbar position. Michelle Johnston Holthaus og økonomichef David Zinsner overtager midlertidigt ledelsen, mens bestyrelsen søger en permanent afløser.

Intels formand, Frank Yeary, udtrykker taknemmelighed for Gelsingers indsats, men erkender, at der stadig er meget at gøre for at genopbygge investorernes tillid.

Intel står nu over for en afgørende periode, hvor fremtiden for både deres teknologiske udvikling og markedsposition er på spil.