Har du denne gadget i bilen? Stopper snart med at virke

Christian Pedersen

24 uger siden

|

27/05/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Spotify Car Thing holder op med at virke, når vi rammer December måned. Spotify slutter altså alt deres hardware.

Mest læste i dag

Spotify, kendt for sin musikstreamingtjeneste, introducerede i februar 2022 en lille gadget kaldet Spotify Car Thing.

Formålet med Spotify Car Thing var at give bilister, især dem med ældre biler, mulighed for at streame musik direkte fra deres bil. Men nu er det slut for denne populære enhed.

Slut med Spotify Car Thing

Produktionen af Spotify Car Thing blev indstillet allerede i oktober 2022, og nu har Spotify meddelt, at enhederne vil blive gjort ubrugelige fra december i år.

Ifølge Business Insider vil Spotify officielt stoppe funktionen af Car Thing den 9. december 2024.

Fokus på fremtiden

Spotify har på sin hjemmeside forklaret, at beslutningen om at udfase Car Thing er taget for at strømline forretningen og fokusere på udviklingen af nye funktioner.

"Vi er med på, at beslutningen for nogen kan virke skuffende. Men det gør os i stand til at fokusere på udviklingen af nye funktioner, som i sidste ende vil gøre oplevelsen af Spotify bedre for alle brugere," lyder det fra firmaet.

Hvad skal du gøre?

Hvis du ejer en Spotify Car Thing, som kostede omkring 620 danske kroner, anbefaler Spotify, at du nulstiller enheden og afleverer den på den lokale genbrugsstation.

Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om en erstatning for Spotify Car Thing.

Alternative løsninger

Selvom Spotify Car Thing snart bliver ubrugelig, har nogle ejere allerede fundet metoder til at holde deres enheder i live.

Ved at 'roote' enheden, en metode kendt fra telefoner og tablets, kan brugerne installere andet software og fortsætte med at bruge deres Spotify Car Thing, selv efter den officielle udfasning den 9. december 2024.

Spotify Car Thing var en innovativ løsning for mange bilister, men med denne udvikling må brugerne nu finde alternative måder at streame musik i deres biler.

Det skriver Boosted.