Trend DK
Forside Nyheder GTA 6 skulle have haft udgivelsesdato her imaj, men Rockstars...

GTA 6 skulle have haft udgivelsesdato her imaj, men Rockstars pinned tweet lover stadig spillet til lige om lidt

GTA 6 skulle have haft udgivelsesdato her imaj, men Rockstars pinned tweet lover stadig spillet til lige om lidt
Bangla press / Shutterstock.com

Den dag, GTA 6 aldrig kom: Fansene fejrer og sørger over en udgivelsesdato, der kom og gik uden spillet.

I dag er den dato, Rockstar Games engang satte som udgivelsesdag for GTA 6.

Det er ikke blevet til noget, og spillet er nu udskudt til den 19. november 2026.

Alligevel fejrer og håner fansene dagen i massevis på sociale medier, mens Rockstars officielle Twitter-konto stadig har en pinned tweet med den gamle dato.

Det skriver IGN Nordic

Den pinned tweet, der ikke lyver

Rockstars pinned tweet på X er fra den 6. maj 2025 og viser GTA 6 Trailer 2 med den 26. maj 2026 som udgivelsesdato.

Teknisk set siger Rockstars officielle konto altså stadig, at spillet er ude i dag. Det faktum er ikke gået fansene forbi.

Kommentarerne vælter ind. “I’m gonna sue them for emotional damages and false advertising or something,” spøgte en fan. En anden fulgte op med: “I’m playing it rn. I’m loving it so far…..(pls Rockstar give us something 😭)”.

12 måneder uden et livstegn

Den pinned tweet understreger noget, mange fans allerede har mærket på kroppen: det seneste år har budt på nærmest ingen officiel kommunikation fra Rockstar.

Siden Trailer 2 droppede for et år siden, har fansene holdt sig i gang med stadig mere kreative teorier om Trailer 3, forudbestillinger og releasedatoer.

Ifølge Rockstars moderselskab Take-Twos CEO Strauss Zelnick er den officielle markedsføring dog på vej. I et interview med IGN bekræftede han, at GTA 6-marketingkampagnen starter til sommer, og at november-datoen ligger fast.

Internettet holder sin egen release day

Mens den egentlige udgivelse er udskudt, har mange ikke kunnet lade dagen gå upåagtet hen.

Folk har delt falske anmeldelsesrunder, AI-genererede billeder af YouTubes forside pakket med GTA 6-videoer og en enkelt person stillede sig endda i kø foran sin lokale GameStop som joke.

Bundlinjen er, at spillet nu er cirka et halvt år fra sin rigtige udgivelsesdato. Måske vil Rockstar endelig afpinne den tweet, når de frigiver forudbestillinger, priser eller nye skærmbilleder.

Ads by MGDK