Onsdag aften blev de officielle dokumenter indgivet, og det viser sig nu, at myndighedernes planer rækker endnu længere end først antaget.
Ikke alene vil en dommer blive bedt om at håndhæve Googles salg af Chrome, men indgivelserne til en føderal domstol i Washington angiver også, at 'Google efter salget af Chrome ikke må genindtræde på browsermarkedet i fem år', skriver The Guardian.
Forslaget omfatter desuden et forbud mod, at Google 'anskaffer sig interesser i konkurrenter inden for søgning, potentielle nye aktører eller rivaliserende AI-produkter relateret til søgning eller søgeannoncer'.
Google skal også skille sig af med alle sådanne interesser, det allerede ejer. Dokumenterne kræver også en standsning af 'antikonkurrrencedygtige betalinger til distributører, herunder Apple', der sikrer, at Google er standardsøgemaskine på forskellige virksomheders enheder.
Med hensyn til AI foreslår justitsministeriet, at Google tilbyder 'dataindsamlingsrettigheder' til indholdsskabere, så de kan fravælge, at deres arbejde bruges til at træne Googles store sprogmodeller. For dem, der har oplevet at skulle kæmpe med AI-genererede søgeresultater, kunne dette være et skridt i den rigtige retning - hvis det håndhæves.
Denne sag stammer fra en vigtig dom i august, hvor det blev fastslået, at Google ulovligt havde opretholdt sit monopol på online søgninger og de tæt forbundne annoncemarkeder. I oktober begyndte der at komme meldinger om, hvilke retsmidler justitsministeriet ville søge, med fokus på Android og Chrome for deres rolle i at prioritere Google Søgning og relaterede produkter på en uretfærdig måde.
Justitsministeriets forslag præsenteres nu for samme dommer, Amit Mehta, som afsagde den oprindelige afgørelse i august. Vi får dog først at vide, hvilke handlinger dommeren vælger, engang næste år. Indtil da er det svært at sige med sikkerhed, hvordan dette vil påvirke almindelige brugere - især da Google endnu ikke har fremlagt sine egne modforslag.
Onsdagens føderale indgivelse viser, at Android stadig indgår i justitsministeriets nødplan. Dokumentet beskriver Android som 'en kritisk platform, som søgekonkurrenter er afhængige af, og hvor Google har mange oplagte og mindre oplagte måder at favorisere sine egne søgeprodukter på'.
Derfor foreslås to planer: Enten sælger Google også Android sammen med Chrome, eller også bliver salget af Android en sidste udvej, hvis tidligere forsøg på at begrænse Googles monopol fejler.
Google har indtil videre reageret kraftigt mod forslagene. I et nyligt blogindlæg beskrev Google justitsministeriets forslag som en 'radikal interventionsdagsorden, der vil skade amerikanere og USA's globale teknologiske førerposition'.
Kent Walker, Googles præsident for globale anliggender, skrev: "Det vil ødelægge en række Google-produkter - også ud over søgning - som folk elsker og finder nyttige i deres dagligdag."
En historisk sammenligning kunne være sagen 'United States v. Microsoft Corp'. fra 2001, hvor justitsministeriet forsøgte at splitte Microsoft op på grund af dets dominans på browsermarkedet. Denne sag endte dog i et forlig, og det er derfor uklart, hvor langt justitsministeriet vil gå denne gang.
