Google med ny plan: Atomkraft skal erstatte AI

Christian Pedersen

6 uger siden

|

07/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
AI bruger utrolig meget strøm, så derfor må Google finde andre løsninger.

Mest læste i dag

Google står over for en kæmpe udfordring med at balancere sit voksende energibehov med ambitionen om at blive CO2-neutral inden 2030.

Den eksplosive vækst inden for kunstig intelligens har øget behovet for massive mængder energi, og tech-giganten overvejer nu at tage en radikal løsning i brug: atomkraft.

Atomkraft som energikilde til AI-datacentre

Ifølge Googles administrerende direktør Sundar Pichai er virksomheden i gang med at udforske nye energikilder for at dække strømforbruget i deres AI-datacentre.

"Vi evaluerer muligheder som små modulære atomreaktorer," udtaler Pichai og understreger, at energibehovet er steget i takt med AI’s udvikling.

Google er ikke alene om denne strategi.

Både Amazon og Microsoft har allerede indgået aftaler med atomkraftværker i USA.

Microsoft har eksempelvis sikret sig energi fra det genstartede Three Mile Island-værk fra 2028, mens Amazon allerede har en kontrakt med Susquehanna-atomkraftværket. Det skriver Mobilsiden.

Et stigende energibehov

AI’s vækst er en af hovedårsagerne til den stigende interesse for atomkraft i tech-industrien.

AI-modeller kræver enorme mængder strøm for både at blive trænet og driftes.

Schneider Electric anslår, at AI i øjeblikket bruger 4,3 gigawatt globalt, men dette tal forventes at stige til mellem 13,5 og 20 gigawatt inden 2028.

I lyset af dette søger tech-giganterne efter grønne energikilder, der kan holde trit med deres ambitioner om både vækst og bæredygtighed.

Atomkraft, som kan levere stabil, CO2-fri energi, bliver dermed en attraktiv løsning for at reducere deres miljøaftryk.

Fremtiden for grøn AI

Googles skift mod atomkraft er et tegn på, hvor stor indflydelse AI har på energiforbruget i fremtiden.

Mens sol- og vindenergi også er på bordet, er atomkraft en potent løsning, der kan hjælpe med at imødekomme både tech-branchens behov og de globale klimamål.