Google ruller nu Android Auto 14.1-opdateringen bredere ud, hvilket sker på nogenlunde samme tidspunkt, som den nyere version træder ind i beta-programmet.
Android Auto 14.1 blev introduceret i beta i marts, samtidig med at Google begyndte at udrulle understøttelse af spil på platformen - dog er de to ikke forbundet, som man først kunne have troet.
Derfor er Android Auto 14.1 i sig selv ikke nogen særlig spændende opdatering, men den bliver nu rullet bredere ud til brugerne.
Google frigav først version 14.1 til den stabile kanal tidligere på måneden, og den bliver nu bredere tilgængelig, som det typisk sker med Android Auto-opdateringer.
Udrulningen vil stadig tage nogle uger i alt, men du kan allerede nu tjekke Play Store, hvor du sandsynligvis vil kunne hente den nyeste opdatering. Kan du ikke finde den her, så er du måske nødt til at vente lidt, inden du kan få adgang til den. Som sagt sker udrulningen nemlig gradvist.
Som nævnt er der ikke noget særligt nyt i denne omgang, men opdateringen kan muligvis rette nogle af de mindre fejl, der har floreret på platformen. Derfor skal der naturligvis heller ikke være nogen tvivl om, at det vil være en god idé at sørge for at få den installeret, hvis du har mulighed for dette.
Hvis du for nylig har oplevet problemer, kan det især være værd at opdatere for at se, om det løser noget. Det kan nemlig ikke udelukkes, at det er lige netop den eller de fejl, du har oplevet, som bliver rettet i den seneste opdatering.
Bag kulisserne er der dog meget på vej. Det inkluderer blandt andet ankomsten af Gemini samt nye temperatur- og afrimningskontroller, som først blev opdaget i de seneste versioner. Disse funktioner er dog endnu ikke aktive, så det er svært at sige, hvornår de lanceres.