Stor nyhed: Pixel 9 Pro Fold kommer til Danmark

Christian Pedersen

5 uger siden

|

14/08/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du klar til at tage imod Googles foldbare telefon.

Mest læste i dag

Google har netop afsløret deres seneste produktlinje, og denne gang er der gode nyheder for danske tech-entusiaster.

For første gang vil den foldbare smartphone, Google Pixel 9 Pro Fold, være tilgængelig på det danske marked.

Google beskriver Pixel 9 Pro Fold som den "tyndeste foldbare smartphone" på markedet, og den kommer med en imponerende skærmstørrelse.

Den forreste skærm måler 6,3 tommer, men når telefonen foldes ud, vokser den til hele 8 tommer.

Dette gør den til en konkurrent til Samsungs Galaxy Z Fold6, men med en endnu større skærm. Det skriver Meremobil.

Det er bemærkelsesværdigt, at Google sidste år valgte at springe Danmark over, da de lancerede deres første foldbare model.

Men i år har de ændret kurs og bringer den nye Pixel 9 Pro Fold til danske forbrugere.

Pixel 9 Pro Fold vil være tilgængelig fra den 4. september 2024, og prisen starter ved 14.799 kroner for modellen med 256 GB lagerplads.

For dem, der har brug for mere plads, vil varianten med 512 GB koste 15.799 kroner.

Udover den foldbare model har Google også præsenteret andre produkter i deres Pixel 9-serie, herunder Pixel 9, Pixel 9 Pro, Pixel 9 Pro XL og smarturet Pixel Watch 3.

Alle disse produkter vil også blive tilgængelige i Danmark, hvilket gør det klart, at Google nu satser stærkt på det danske marked.