Samsung har god grund til at smile. Trods en global tendens, hvor de billigere modeller hitter mest, er billedet i Europa et andet.
Her har forbrugerne i stigende grad valgt at investere i den absolutte topmodel – Galaxy S25 Ultra.
Ifølge tal fra Counterpoint Research har netop denne model været det mest solgte Android-smartphone i Europa i marts 2025.
Dermed ser Samsungs strategi ud til at virke.
Europæiske købere er tilsyneladende villige til at betale mere for at få adgang til den nyeste teknologi og bedste funktioner, særligt når det gælder kamera, ydeevne og kunstig intelligens.
Ikke kun topmodellen hitter
Selvom S25 Ultra fører feltet, er det ikke den eneste model fra Samsung, der klarer sig godt.
Både Galaxy S25 og forgængeren S24 har også sneget sig med i top fem.
Det skyldes især markante prisfald og stærk hardware.
Især Galaxy S24 omtales som et af de bedste køb lige nu, fordi man får avancerede AI-funktioner til en lavere pris.
Galaxy A55 nyder også stor succes, efter at prisen på modellen er faldet.
Først på femtepladsen finder man den globale topscorer Galaxy A16 5G, som ellers dominerer på verdensplan.
Apple sidder stadig tungt på tronen
Selv med Samsungs fremgang i Android-feltet er Apple stadig Europas smartphone-konge.
Det mest solgte mobil i marts var iPhone 16 Pro – dobbelt så populær som Galaxy S25 Ultra.
Også Pro Max og standardmodellen iPhone 16 samt iPhone 16e placerer sig solidt i toppen.
Der er ingen tvivl: Kampen om premium-markedet i Europa er intens, men Samsung har for alvor fået bid.